Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. AKER
119
184. ljabru. Udt. jä’brü. — Liarnabru NgL. III 93 n.
Lia-bro JN. 103. Liabroe 1723.74.
Se følgende No.
185. Ljan øvre. Udt. jan. — Lyn DN. IV 121, c. 1315. Lioon
RB. 261. 292. (østeste) 293. Liodn RB. 261. Lionn Reg. 141,
1448. Leann 1578. Liann OC. 28. 1617. Øvre Lian 1723.7*. Jfr.
Oplysningerne ved foregaaende No.
Jeg har tidligere troet, at dette paafaldende Navn kunde være en Sms.
af vin med Elvenavnet Ljå (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 209), idet jeg derved
støttede mig til Navnet Ljabru GN. 184, der ligger ved en Bro over den Elv,
der her kan være Spørgsmaal om. Dengang var jeg ikke opmærksom paa, at
det sidste Navn i NgL., som anført, skrives Ljarnabrú. Nu er vistnok den
stærke Afslidning af dette Navn til Ljabru i Nutidsform noget usædvanlig, og
Formen Ljarnabrú er vistnok fra 1311, men kun bevaret i et sent
Haandskrift fra c. 1420 (se NgL. IV 672 ff); men disse Betænkeligheder synes dog
ikke vægtige nok til at gjøre Formen utroværdig. Det maa derfor antages,
at Elvens gamle Navn er Ljqrn, i Gen. Ljarnar, at GN. 184 opr. har
hedet Ljarnarbrú, og at Ljan er selve Elvens Navn og usms. Ord. Om
Elvenavnets Oprindelse og Betydning kan jeg ikke udtale nogen Mening. —
Det er høist eiendommeligt, at mange endnu skrive «Lian», som om Navnet
var den bestemte Form af «Li» i Flt. Det skulde dog, selv om man ikke
har noget Kjendskab til de ældre Navneformer, synes klart nok, at «Lian»,
om det havde denne Oprindelse, aldrig kunde faa Udtalen Jan.
186. Hauketo. Udt. hauhetó. — Haukato RB. 261. Hochetou
1617. Hougtho JN. 103. Huggetaae 1723.74.
Haukató, af Fuglenavnet haukr, Høg, og tó, hvorom se Indl. S. 81.
Kunde oversættes: Høgegrønuingen.
187. Bjørndal. Udt. bjønndcel. — Biendal (Akk.) RB. 292.
Biørnndall 1578. OC. 28. 1617. Biørndahl 1723.74.
Kan forklares baade direkte af Dyrenavnet bjorn (Bjørnedalen) og af
Mandsnavnene Bjorn, Bjarni.
188. 190. Prinsdal øvre og nedre. Udt. pri’nnsdæl. —
Øffre og Nedre Prindtzdall 1578. Printzdahl, Printsdahl øvre og nedre
1723.74,74.
Af samme Oprindelse ere vist Prinsrud og Prinsdal i Trøgstad og
Prinse-holen i Enebak. Betydningen kjendes ikke; skulde man i disse Navne søge
prinz, Prinds, maatte dette Ord her forudsættes brugt som Tilnavn, men
dette falder lidet sandsynligt.
190,2. Braaten. Kaldes glanúta.
Se Kraakstad GN. 44, 1.
189. Leirdal søndre. Udt. leirdæl (ogsaa hørt ler-). —
Lier-dall 1617. Leerdahl 1723.74.
Se GN. 114.
191. Holm og Aas. Udt. hålm. ås. — Holme 1578. Holm
1617. 2) Aass DN. VIII 628, 1529. Aaß 1578. Aass 1723.74.
*) Holm r m., se Indl. S. 56. Gaarden har længe ligget under Aas, men
er igjen bleven et selvstændigt Brug. 2) Ass m., Aasen.
192. Fløisbonn. Udt. fløi’spånn. — Fløgspaaen 1723.74.
Det kan vist ikke være tvivlsomt, at sidste Led er bot n, Bund, med
den i denne Egn vanlige Nutidsudtale bånn. Man skulde derefter vente i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
