Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-130
AKERSHUS
siden af Moskenesøen i Flakstad og paa to Steder ved Yærøerne ved den
sydvestlige Del af Hitteren. Gaarden Afløisa paa Frøien er maaske ogsaa
benævnt efter en udenfor liggende Holme; om Avlesbugen, Gaard i Hevne, er
at opfatte paa samme Maade, tør jeg ikke sige. Man kunde tænke sig, at
ved de sidst anførte Navne Forestillingen om Holmen som noget, der løser
sig fra Hovedlandet, laa til Grund. Om denne Forklaring kan efter
Situationen ikke være Tale her i Bærum; derimod kunde man nok sammenligne
«Afløsningen», Navn paa et Nes ved Kobfjorden i Maasø og paa et mod
Stranden fremspringende Fjeld paa Arnøen i Skjervø. Avløs ligger nemlig paa en
fremspringende Høide.
3. Nes. Udt. nes. — i Nesi DN. V 60, 1321. Neß 1578.
Næss med Afløes og Glosli Skovstykke 1723.Vi.
Nes. Ligger paa en Tunge mellem to sammenløbende Bække.
4. Fieskum. Udt. flæ’ssJcåmm. — i Flæskeimi RB. 112.
Flesheim (Akk.) RB. 250. Fleskum 1578. 1617. Fleschum
(.hvorunder synes at høre Øckern øde) 1723.x/2-
Efter den nuv. Udtale og Formen paa det ene Sted i KB. skulde den
gamle Form være Fleskeimr, der gjenfindes i RB. etsteds i Bohuslen (S.
314). Der kjendes intet andet Ord, som kunde være Iste Led deri, end flesk
n., Flesk. Dette træfies ellers ikke i andre Stedsnavne, som kunne antages
at være gamle, end Fleskbus i Værdalen, der nævnes allerede 1-520. Dette
skrives dog da (NRJ. II 210)Flashuss og kunde derefter formodes at have
hedet Fletshús, af flet n., Flade, hvilket vilde passe til Gaardens
Beliggenhed. I Lighed dermed kunde maaske ogsaa Navnet Fleskum være opstaaet
af Fleseimr, som Gaarden skrives paa det andet Sted i RB. (sms. med
fles f., se Indl. S. 50), eller Fletseimr. Der er dog vel, naar Formen med
sk findes saa tidlig som i RB., overveiende Grund til at holde paa den første
Forklaring. Navnet kunde da maaske regnes til de «rosende Navnes og
sammenstilles med de med Gull- og Smør- sms. (Indl. S. 39).
5. Solberg. Udt. solbcßr. — Solbærghar DN. IV 288, 1353.
i Solbergum RB. 111. af Solberghum RB. 285. Solbergh 1578.
1617. Soelberg 1723.Vi.
Solbergar, se Kraakstad GN. 25.
5,2. Engebraaten. Udt. ængébråtan.
5, 3. Krabberud. Udt. hrdbberü.
Formodentlig nyere Navn, efter et Tilnavn eller Familienavn, eller ogsaa
opkaldt efter en Gaard af dette Navn andensteds (se f. Ex. Bd. I S. 176. 311).
6. Taller. Udt. valler. — Valler 1578. 1617. Walder med
Dyfverud Skov og Hackvelgrund Skovstykke 1723.Va.
* Vellir, Voldene, se ovfr. S. 122.
8. Lokeberg. Udt. lauTcébokr (paastodes at være forældet
Udtale). — Løgeberrigk 1578. Løggebergh 1617. Løgeberg 1723.Vi.
* Laukaberg, af laukr m., se Indl. S. 64. Findes ogsaa i Hvaler og
i Borge Sml. (Bd. I S. 263. 269).
8, 2. Ekeberg. Udt. éKhebéér. — Egeberge øde 1578. Eegeberg
1723. Vi.
* Eikaberg, se Aas GN. 7.
9. Blommenholm. Udt. blömmenhålm. — i Yxahofdi DN. IV
345, 1365. Oxehoffuidt St. 2. Oxehoffuit 1578. 1617. Oxhoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
