Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BÆRUM
131
med Sandvigen 1723.Vi. 1700 anføres ogsaa Valstad som liggende
derunder.
* Uxahqfuð, Oxeliovedet. Formen Yxahíjfuð i 1365 maa være
feilagtig, maaske paavirket af Erindringen om Flertalsformen yxn. Navnet maa
opr. have tilhørt den nærliggende Høide, Sandvikaasen, mellem Engervandet
og Fjorden. Det nuv. Navn skal skrive sig fra en Eier af Familien Blom i
Slutningen af forrige Aarh., og har vel fra først af lydt Blomsholm, i Udtalen
forvansket til den nuv. Form. Yi have her et Exempel paa, at et nyt Navn
af denne Art har fæstet sig i Bygdens Brug; de fleste Forsøg af denne Art
ere mislykkede.
10. Ramstad. Udt. rammsta. — i Rampnstadum RB. 246.
Ramstad St. 2 b. Ramstadt 1578. 1617. Ramstad 1723.x/i.
Rafnsstaðir, af Mandsnavnet Rafn (Hrafn), jfr. Kraakstad GN. 120.
11. Høvik. Udt. hé’vtk. — i Høyuikum RB. 214. Høuigk
1578. Houig 1617. Heevig 1723.Vi.
Høyvik, af høy n., Hø, jfr. Indl. S. 59. Navnet forekommer ikke
sjelden, ogsaa paa fl. andre Steder udt. He-, ligesom her.
12. Ballerud. Udt. ba’llerú (ogsaa hørt bæ’llerú). —
Baldhæ-rud DN. IV 264, 1348. Ballerud 1578. 1617. Balderud 1723.Vi.
Baldaruö. lste Led antagelig et Mandsnavn Bal di, der nu blot kan
paavises i et enkelt Tilfælde, en anseet Osloborger Baldi Ivarsson, der
nævnes i Aarene 1347—1377 (DN. IV 251. 317. V 181. VIII 252, jfr. RB. 294).
Denne Gaard er dog neppe kaldet efter ham, da dens Navn, eftersom det
forekommer allerede 1348, sandsynligvis er ældre. Af samme Mandsnavn kan
komme Ballestad i Gjerpen (Baldastaöir efter RB. 35); forøvrigt er det i
Gaardnavne vanskeligt at skille fra det fra Sverige og Danmark kjendte
Balli, der ialfald vides brugt i Norge som Tilnavn (K. Rygh S. 3), og fra
Bo 11 i, hvori o i saadanne Sammensætninger tildels gaar over til a (Thj.
VSS. 1891 S. 163).
13—17. Stabæk store, østre, Stabæk Skov, Skjelme-Stabæk
og Stabæk øvre. Udt. sttfbækk. sjæ Ime-s tab ækle (ogsaa tildels kaldet
sjæ"lmerü). —• i Stadbæk RB. 111 (er mulig snarere at henføre til
Stabæk i Lier). Stabeck St. 1. 1578 (1 af Gaardene Skalim-Stabeck).
Skalmestadbeck OC. 76. Stabeck og Skalm-Stabeck 1617. Stabech
(Vi), Stabech østre og øvre (Va.Va), Skallum-Stabech (Vi) 1723.
Staöbekkr. Samme Navn i Lier, hvor det findes skr. som her i MA.,
i Norderhov og i Rollag; ogsaa bemærket som Gaardnavn paa enkelte Steder
i Sverige, skr. Staf back, Stabäck. Efter Brugen af s t a 8 r i Betydning af
Standsning kunde man vel tænke sig, at Staöbekkr har været brugt som
Navn paa en Bæk med svagt Fald og langsomt Løb. Det maa ved Navne paa
Vandløb erindres, at de i Regelen maa antages givne efter det Præg, Løbet
har paa enkelt Strækning, og altsaa ikke forstaaes som almindelig
Karakteristik af dette i hele dets Længde. Forresten er det vist ikke umuligt, at
Navnet, uagtet det allerede i RB. skrives Staö-, opr. kan have lydt
Staf-bekkr, der som Elvenavn vilde svare til det ikke sjeldne Stavaaen (jfr. Indl.
S. 78) — Hvad Skjelme-Stabæk angaar, vise de ældre Former, at lste Leds
Stamme er Skalm-, Forandringen af Skalm- til Skjelm- træffes ogsaa i
andre Stedsnavne, som i Skjelmerud i Ullensaker (Skalmarud RB. 260.
437) og i Skalmerud i Nes Hdm., der udtales som Navnet i Ullensaker,
ligesom den ogsaa findes i Bygdemaal i Fællesordet Skalm, Skolm,
tvedelt Frøbælg, der tildels har Formen Skjelm og lignende Former (se Aasen
under Skolm). Skalm brugtes og bruges i forskjellige Anvendelser om noget
tvedelt, kløftet, tvegrenet (saaledes om Bælgplanters Frøhus, om Muslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
