Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BÆRUM
137
Formen med r i MA. bestyrker, hvad man ogsaa ellers maatte formode,
at Navnet er en stærkt sammendraget Sammensætning med angr m., Vik
(Indl. S. 42). Om Iste Led lader sig ingen sikker Formodning opstille. Det
kunde nok være j ó r m., Hest.
51. Bjornegaard. Udt. bjønnegal. — Biørnnegaard 1666.
Biørnegaard 1723. Vi.
* Bj arnargarðr, af Mandsnavnet Bjqrn, eller Bjarnagarðr, af
Bj arni.
51,8. Kampebraaten. Udt. hampebråtan.
Her maaske snarest af Kamp i Betydning af Fjeldhøide, jfr. forøvrigt
Bd. I S. 44.
52. Kjørbu. Udt. Jgœ’rrbú. — Kiørbu JN. 276. Kiøreboeholmb
1.666. Kiørboe 1723-Vi.
Antagelig Kjarrabúð eller i Flt. -búðir, afkjarrn., Krat, især Krat,
som voxer paa fugtig Grund (Indl. S. 60). Den af Munch (Hist.-geogr.
Beskrivelse S. 166) antagne Form Kyrrbúðir har ingen Støtte i ældre
Former og forenes ikke vel med den nuv. Udtale. Gaarden var en Tid
Adelsgods, og Navnet Kjørboholm, hvormed den anføres i 1666, skriver sig
aabenbart fra et Forsøg paa at give det gamle Navn et Tilsnit, som mindede om
de i den Tid brugte danske Herregaardsnavne. Af deslige Navneforandringer
kjendes adskillige fra 16de og 17de Aarh. (jfr. Bd. I S. 319). I de fleste
Tilfælde mislykkedes de og bevirkede, som her, ingen varig Ændring i den vante
Benævnelse. — 2det Led kunde formelt være bú, men b ú ð har større
Rimelighed for sig her ligesom ved GN. 41.
53. Gyssestad. Udt. jý’ssta. — i Gysistadum RB. 111.
Gysi-stad (Akk.) RB. 252. Giußestadt St. 1 b. Gyßestad 1666. Gysestad
1723.74.
Da 2den Stavelse i de ældste Former har i, kunde man som Iste Led
formode et Hankjønsord gysir, der kunde være enten Tilnavn eller Navn paa
Bugten udenfor Gaarden (nu kaldet Slæpenden). Det kunde komme af den
Stamme, vi have i Verbet gjósa, at vælde frem, blusse op pludselig og med
Voldsomhed.
54. Helton. Udt. hélltón. — Hildertwn vider Løxo RB. 266.
Kelton 1666. Hiltaaen 1723.74.
* Hildartún, hvori det sidste Led er tún (Indl. S. 82). 1ste Led
mulig Kvindenavnet Hildr, der sees brugt baade i Norge og paa Island langt
tilbage i Tiden (i den senere Middelalder findes det hos os kun i Formen
Hilda). Denne Forklaring kan dog langtfra agtes for sikkker, jfr. Ullensaker
GN. 18 og 28. Om Løxa se næste No.
55. Aas. Udt. ås. — Aas vider Løxo RB. 258. i Asse RB.
290 s. Aas 1666. Aass 1723.7a.
Ass m., Aasen. Tillægget vider Løxo til Adskillelse fra GN. 35.
Løxa, der oftere findes nævnt som Elv her, synes efter de Gaarde, der
omtales som liggende ved den, at maatte være Sandvikselven og dens østre
Kildeelv, Bærumselven (se GN. 54. 80. 91). — Efter denne Gaard kaldtes ifølge RB.
268 en Præbende i Halvardskirken i Oslo Aas pr eb enda (anføres tidligere
at have været kaldet Hnatvallar pr., efter Knatvold i Hurum eller
Nat-vall paa Nøtterø eller i Sandeherred).
56. Staver. Udt. staver. — Staffue 1666. Stafver 1723.74.
* Stafir, Flt. af stafr m., se Indl. S. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
