Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BÆRUM
139
66, 1. Sand. Udt. sann.
66,2. Persbraaten. Udt. pé’rsbråtan.
66, 5. Jammerdal.
«Nedsættende» Navn (Indl. S. 39 f.).
66. 7. Tyskland. Udt. tý’sslann.
Opkaldelsesnavn (Indl. 8. 8).
66,8. Kalveløkken. Udt. kcélvélølcka.
67. Bjørum. Udt. bjø’råmm. — Biarefni (vestre) DN. IV 314,
1359. Biaræfni RB. 114. Byaarempne (østre) BB. 301 s. fra
Biaræmpnno DN. III 457, 1417." Biaremne Reg. 202, 1399—1400.
Bierrum St. 3. Biørum 1636. 1666. 1723.Vi-
Bjárefni, Emne til Gaard (Iste Led bjár, Gen. af býr, jfr. Indl. S.
47). Der findes flere lignende Gaardnavne, som Bólsefni (forsvunden Gaard
i ld, Bd. I S. 212), Akrsefni (Oksum i Eidanger), Breiðefni (det brede
Emne; deraf Breim, Bygdenavn i Nordfjord, udt. Breimn, og Gaardnavnene
Brenna i Elverum og Breievne i Strandebarm, — alle tre Navne i senere Tid
urigtigt skrevne Breum), Jarðarefni (Emne til Jord, nu Jerdrum i Vaaler
i Solør), Landsefni (Emne til Land; deraf sikkert Landsemn i Rindalen,
mulig ogsaa Landsem i S. Aurdal, Leksviken, Beitstaden og Snaasen, hvilke
sidste Navne dog ogsaa kunne tænkes opr. at have lydt Landsendi d. e.
Landets, Bygdens Ende). Samme Navn som her har man i Spydeberg, hvor
Navnet dog i senere Tid har gaaet en anden Vei i Udtalen og lyder Børa,
skr. Børen. Ved Bjørum er det vistnok Tanken paa Navnene paa heimr,
som har fremkaldt den nuv. Form, jfr. Frogn GN. 37.
68. Brenna. Udt. brcénna. — Brende 1723.1/i.
Se Aker GN. 22.
69. Holmevandspladsene.
Ligge ved Holmevandet paa Grændsen af Hole Sogn; Vandet kaldes saa,
fordi der findes en Holme i det.
70. Kjaglien. Udt. lç,agl\a (ogsaa hørt Tçdgglid).
Kan være et nyere Navn, dannet af Verbet kjaga, der bruges om
an-strængt, vedholdende Arbeide o. lign. (se Aasen og Ross). Ikke fundet noget
lignende Navn, uden Kjaklihøgda, Top söndenfor Stoppestedet Galteru dengen
i Odalen; det sidste er mulig at forklare af Kjake (Kjæve).
71. Isi. Udt. r si. — i Esin RB. 114. i Esini (øvre) RB.
301. i Esine (nørste), a Esinæ, fyrir Esina, Esina mork DN. III 457,
1417. Eißinne Reg. 42, 1454. ’ Eßienn St. 1 b. Isße 1666. Iissi
1723.Vi.
Navnet, der ialfald i den senere MA. har været skrevet Esin, har vin
til sidste Led. Det eneste Navn ellers, som med Sikkerhed kan antages at
være det samme, er Ese i Bamle, udt. ésa, med den for vin-Navne der
vanlige Endelse; Ese i Balestrand udtales med aabent e og kan vanskelig være
sms. med vin. Iste Led kan være esja f. (Indl. S. 49) eller áss, Aas. Det
sidste vilde passe godt til Beliggenheden; Gaarden er den øverste ret gamle
under den Aas, som skiller Bærumsbygden fra Holsfjorden paa Ringerike.
— i i Iste Stavelse maa være fremkommet ved Vokalassimilation under
Indvirkning af 2den Stavelses Vokal (Indl. S. 22 nederst).
71,6. Markebæk. Udt. mdrltebækk.
71, 7. Aasj ordet. Udt. asjóle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
