Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. ASKER
151’.
2,3. Skandsebraaten. Udt. ska nnsbråtan.
2,6. Skandseløkken. Udt. skannsløkka.
4. Dæli. Udt. dæli. — i Daulin RB. 111. i Daulfuin RB.
109 (uvist, om denne Gaard). Delin St. 1 b (nævnt som Underbrug
til Præstegaarden, som den senere var i lang Tid, jfr. GN. 1).
* Dolin, Dalgaarden, sms. af dalr og vin, jfr. Vestby GN. 3.
5. 6. Børgen nordre og- søndre. Udt. børjen. — i Byrgini
RB. 112. af Byrgini RB. 275. Børgen (2 Gaarde) 1723.7a,7*.
Byrgin, sms. af borg og vin, jfr. Indl. S. 44. Det bliver her, som
ellers ved dette Navn, usikkert, hvad man skal forstaa under borg.
6,3. Yasbunden. Udt. vassbønn.
Vel benævnt efter Beliggenhed ved nordre Ende af Bondivandet.
7. Drengsrud. Udt. dræ’ngsrú. — Drenngsrud Reg. 115, 1350
—51. Drengsrudt 1578. 1617. Drengsrud 1723.7a.
Drengsruð, af Mandsnavnet Dreng (Drengr), der i den senere MA.
var ret almindeligt i den sydøstlige Del af Landet og endnu lever i
Telemarken og Sætersdalen.
8. Aannerud. Udt. ø"nneru. — Arnærud RB. 111.
Arnne-rødt St. 2. Arnerud OC. 63. Aanderud 1723.74.
Arnaruð, af Mandsnavnet A r ni (kunde dog ogsaa være Arnarruð,
af Qrn).
8. 7. Huken. Udt. hu ken.
Jfr. Frogn GN. 33, 5; mulig dog her i Betydning af fremspringende Høide,
se Bd. I S. 238.
9. Brensrud. Udt. bræ’nnsrú. — Brennesrud RB. 111.
Bren-nisrud Reg. 184, 1373—74. Brensrud 1723.7*.
Brennisruð. Der gives endel Navne foruden dette, hvis Iste Led kan
bevises eller maa formodes at have lydt Br enn is-: Brensmork i Eidsvold,
Brensrød i Stokke, Brensdal i Hyllestad, Brennesvik i Hemnes. Dette maa
være Genitiv enten af brennir m eller af brenni n. Brennir, en Brænder,
kunde betyde enten en Kulbrænder (paa sine Steder en Saltbrænder) eller en
Rydningsmand, en som nedhugger og brænder Skov og Krat for at opdyrke
Jorden. Intetkjønsordet brenni kunde i Betydning ialfald være beslægtet
med brenna f., et ved Brænding ryddet Sted; dette Ord kunde man maaske
have usms. i Brenni i Ullensaker. Valget mellem disse Muligheder bliver
usikkert; jeg er mest tilbøielig til at holde paa den sidste.
10. Hogstad. Udt. hø"kksta. — i Hausuastadum (i Udg. trykt
Hausna-) RB. 111. (nedre) RB. 113. Hußestadt St. 2. Hogstad
1723.74-
Efter de ældre Skriftformer maa Navnet have lydt H o s v a s t a ð i r, af
Adj. hoss (i bestemt Form li o s v i), graa, her formodentlig at opfatte som
Tilnavn. Der kunde dog ogsaa tænkes paa et af Adjektivet dannet
Mands-navn; Hqsvir findes som saadant blandt Nordmændene paa Vesterhavsøerne
(Flatøbogen II 507. 508) og H o s v i (skr. Hasvi, Haosvi) paa svenske
Runestene (Liljegrens Runurkunder No. 380. 381). Samme Navn er vistnok
Hogstad GN. 29 i Urskog, skr. og udt. som her, men skr. i Hausæstadum RB.
452. Ellers synes dette Adj. at forekomme i Høsbjør i Furnes samt i Haskoll
i Lier og i Haaskoll i Volden.
10,4. Ladeengeii. Udt. laænga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
