Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-152
AKERSHUS
11. Jøssong. Udt. jø’ssång. — i Hiashunghum DN. IV 243,
1346. i Hioshunghum DN. IV 244, 1346. a Jossondum DN. IV 485,
1396. i Jossongom DN. IV 512, 1399 (paat. Hiossnngh). Jossem
1578. Jessungh 1617. Jøssung 1723.Vi. Underbrug 1700: Rud.
Det samme Navn synes man at have i Hjøsvang i Hafslo, udt.
Jøss-vongo (Dat. Flt.), skr. i Hiossuangre BK. 38b, Hiessewang DN. Yl
832, 1570. Ogsaa Navnet her i Asker har efter de ældste Vidnesbyrd opr.
havt Hj-. Iste Led turde være det hjasi, man har antaget som
Sideform af heri, Hare (jfr. Folkesprogets Jase); den opr. Form kunde isaafald
tænkes at have været Hjasavangir, Harevoldene, hvori da 2den Stavelse
tidlig maatte være sløifet i Udtalen. At -vangir kunde være gaaet over til
-ungar, som man har allerede i de ældste Skriftformer her, var ikke
u-tænkeligt. Det er muligt, at Jøssanger, udt. Jøssaang, i Strand i Ryfylke er
samme Navn. Den samme Form af Dyrenavnet synes at forekomme i
Jase-vold, Gaardnavn i Stordalen paa Søndmør.
12. Bakke. Udt. bakke. — i Bakka RB. 112. Bacher
1723. Vi.
Bakk i, Bakken. Den største Del af Gaarden har tidligere hørt under
GN. 11 og staar nu som Brugs-No. 4—6 der; en anden var længe Underbrug
til Præstegaarden, se GN. 1.
13. 14. Haneval vestre og østre. Udt. lidnneval. — a
Hanauale DN. V 79, 1330. i Hanaruale DN. IV 297, 1354. 299,
1355. Hanaual (Akk.) RB. 246. Hanauala (Akk.; nordre) DN. V
474, 1437. Hanawal DN. V 507, 1440. Hanavoll DN. V 520, 1443.
Hannewold St. 1. 1617. (2 Gaarde) 1723.Vi,Vi-
Navnet forekommer ogsaa i Skoger, i Hof i Jarlsberg og i Lardal. Som
sidste Led ligger det tilsyneladende nærmest at forudsætte váll (Indl. S. 84).
Sammensætningen med h a n i, Hane, i saa mange Tilfælde taler dog imod
denne Forklaring og giver Grund til at antage, at -val, skjønt det findes
skrevet saaledes allerede i 14de Aarh., er en afslidt Form af vagl m.,
Hane-bjelke, Stang, hvorpaa Hønsene sætte sig op for at sove. Dette Ord bruges
ellers oftere i Stedsnavne, om høitliggende Steder (Bd. I S. 208). Havde første
Led været váll, skulde man ogsaa i denne Egn have ventet -vaal som
Nutids-udtale (jfr. Aker GN. 47). En Del af Haneval-Gaardene her synes at ligge
paa en i Dalen udskydende Høide, og der kan den oprindelige Gaards Plads
have været.
13.4. Limovnhagen. Udt. Wmómmhagan.
Af Limovn, Kalkovn. Kalkbrænding har været en betydelig Bygdeindustri
i Bærum og Asker (jfr. f. Ex. JN. 122).
13, 5. Finsriul. Udt. fi’nnsrú.
Sandsynlig gammelt Navn, Finnsruð, af Mandsnavnet Finn (Finnr).
13,9. Sandbækken. Udt. sanribækken.
13, 10. Kampenhaug. Udt. kampenhau.
Vel dannet af Kamp, Sten; allerede første Leds Endelse paa -en viser
at Navnet ikke er synderlig gammelt.
14, 2. Yassaas. Udt. vassås.
14,3. Yittenberg. Udt. vi’ttenbtér.
14.5. Biterud. Udt. bVterú.
Vel af nyere Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
