Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-156
AKERSHUS
38. 17. Djupendal. Udt. jú’pendæl.
Nyere Navn, som det fremgaar af Formen af Iste I.eds Endelse.
39. Nes. Udt. næs. — Næss med Øffreby DN. VIII 834, 1546.
Næss 1723.Vi.
Nes, vel kaldet med Hensyn til Beliggenheden paa Halvøen mellem
Neselvens Dal og Slindet mod Nesøen.
40. Nesøen. Udt. ndé’søia. — i Næsæynni DN. IV 345, 1365.
i Nesæynne DN. II 317, 1370. i Nesønne DN. V 581, 1456.
Nesz-øenn DN. VI 785, 1541. Næsøen 1723.Vi.
* Nesøy, vistnok kaldet saa efter den indenfor paa Fastlandet liggende
Gaard Nes og ikke efter de paa Øen selv fremspringende Nes.
41. Brønnøen. Udt. brø’nnøia. — Brunøen, Brvnøen,
Brynd-øen JN. 80. 97. 341. Brynøen 1723.Vi.
* Brunnøy, hvori 1ste Led er brunnr m. (Indl. S. 46), her vel i
Betydningen: Kilde. Der er paafaldende mange mindre Øer, hvis Navne maa
skrive sig fra, at der fandtes ferskt Vand paa Øen. Foraden Brønnøen, der
kun findes brugt enkelte Gange, bl. a. om et bekjendt Kirkested paa
Helgeland, have vi paa mange Steder Kjønnøen, Kjønsøen og Vassøen. Forklaringen
maa ligge deri, at det under længere Baadreiser langs Kysten var af
Vigtighed at vide, hvor man kunde forsyne sig med Vand, og at man derfor lagde
særlig Mærke til de Steder, hvor der var let Adgang dertil.
42. Syverstad. Udt. sjú’lsta eller sý’versta. Den første
Udtale paastodes nu at være forældet, men er dog vist fremdeles den
virkelige Bygdeudtale. — Siuerdstad JN. 80. 97. Siorstad JN. 41.
Sifverstad 1723.
* S i g u r ð a r s t a ði r, af Mandsnavnet S i g u r ð r.
42. 2. Nyborg-. Udt. ny’bør r.
43. Reistad. Udt. ret sta. — i Reidastadum RB. 111. DN. IV
512, 1399. i Ræidarstodhum DN. II 469, 1413. i Reidistadum RB.
112 s. Restadt St. 1. Redestad, Reiestad, Roydestad, Reyestad JN.
40. 64. 80. 97. Restadt 1617. Reestad 1723.V2.
lieiðarsstaðir (Hr-), af Mandsnavnet Reidar (Reiðarr).
44. Hval. Udt. vål. — i Huale RB. 111. Hual (Akk.) vider
Eldu RB. 297. Huall St. 1. 1617. Hvall 1723.V2.
Hváll m., ligebetydende med ho 11, rundagtig Høide, se Indl. S. 56.
Elda, hvorefter Gaardens Beliggenhed angives i RB. 297, er vistnok
Elve-navn, tilhørende den Bæk, der forbi Hval falder ud i den ydre Del af
Leang-bugten; efter denne Bæk maa ogsaa de under «Forsvundne Navne» omtalte
Eldubúðir have sit Navn. Om Elda som Elvenavn se Frogn GN. 1.
45. Leangen. Udt. le angen.
Efter de Vidnesbyrd fra ældre Tid, som haves paa andre Steder, hvor
Navnet forekommer, maa den opr. Form have været Leirangr, Lerbugten.
I dette Navn er først r i Slutningen af Iste Stavelse, allerede i MA., ved
Dissimilation gaaet over til ð, der senere, som vanligt, er bortfaldet i Udtalen,
jfr. «Norske Fjordnavne» i Festskriftet til Prof. Unger S. 69. Gaarden ligger
ved en dybt indtrængende Vik, som har været Navnets oprindelige Bærer.
46. Teigen. Udt. tei’en. — Tejen 1723.Vi.
* Tei gr, se Indl. S. 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
