Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. ASKER
157’.
47. 48. Baastad liedre og ovre. Udt. basta. —- Baaßestadt
St. 1. Boßestadt OG. 116. Baastad (2 Gaarde) 1723.V*,Vt-
Efter de ældste bevarede Skriftformer maa den gamle Form have været
Bosastaðir, af Mandsnavnet Bo s i, der fra Norge nu kun kan paavises brugt
som Tilnavn, men forekommer som virkeligt Egennavn i MA. baade i Sverige
og i Danmark (Lundgren S. 32. O. Nielsen S. 14). Adskillige Gaardnavne i
Landet kunne med Rimelighed udledes deraf, som Baaserud i Rakkestad og
i Gjerpen, Baaseland i Holt, i Froland og i Øvrebø, samt et nu ukjendt, i
St. anført Boßerrudt i Borre. Jfr. Bd. I S. 29.
49. Undelstad. Udt. unnersta. — i Arnulfsstadum RB. 112.
i Arnulfstadom RB. 301. Arnildstad Reg. 156, 1360. Undelstad Reg.
189, 1392—93. Annulstadt St. Undelstad 1723.Vi.
Arnulfsstaöir, af Mandsnavnet Arnulv (Arnulfr). Dette Mandsnavn
findes allerede i MA. undertiden skr. Unn ul fr, en Form, der udgaar fra det
omlydte Qrnulfr (DN. V 106 og en Klokkeindskrift fra MA. fra Aamotsdal,
gjengivet i Undsets Norske Oldsager i fremmede Museer S. 74); den ligger
til Grund for de fleste fra dette Mandsnavn stammende Gaardnavnes
nuværende Form.
50. Fusdal. Udt. fussdæl — Funsdall, Fusdall 1557.
Fuß-dall 1578. OC. 28. Fusdahl 1723.Vi.
Om dette Navn kan jeg ikke give nogen sikker Oplysning. Man kunde
tænke paa Elvenavnet Fusta i Vefsen. Paa den anden Side kunde Formen
Funs- i 1557 vække Formodning om, at der opr. havde været et n i Stammen
foran s; men paa denne sene Kilde kan man ikke stole synderlig.
50,6. Hagaløkken. Udt. ha ’galøkka.
50, 10. Hallen. Udt. hallen.
Hvis Navnet er fra ældre Tid, kunde det være Hall m , Sten.
50, 16. Jorgenslokken. Udt. jø’rensløkka.
51. 52. Bondi sondre og’ nordre. Udt. bø"nni. —- i Bondini
DN. II 347, 1377. III 312, 1377. V 231, 1380. RB. 166. Bundenn
1617. Bonde 1723.Vi.
Bond i n, sms. med vin. Iste Led synes at maatte være Participiet
b úan di, boende, af búa. En Sammensætning af dette med vin maatte
kunne betyde: Sted, hvor Folk bor, eller hvor man kan bo, hvor der er godt
Bosted. Navnet findes foruden her i Sande i Jarlsberg; ogsaa Bunde i Vang
i Valdres er vistnok samme Navn.
51, 3. Broen. Kaldes bønnibriia.
Ved en Bro over Askerelvens nedre Løb.
51, 5. Vomma. Udt. våmma.
Kan ikke være andet end v o m b f:, Vom, Bug. Ordet findes som
Stedsnavn brugt om Fosser (Bd. I S. 45), om rundagtige Holmer, om Tjern, om
Myrer. Her og paa enkelte andre Steder synes Navnet at sigte til
Beliggenheden i en dyb Dal, som man har sammenlignet med en Mavesæk.
51,6. Grinden. Skal kaldes grí’nastúa.
52, 2. Lagdalen. Skal kaldes dælen.
Maaske af lag n. i Betydning af Fiskested (Indl. S. 63).
53, Leikvold. Udt.leikvøll.—i Leikuallum RB. 113.
Legge-woldt St. 1. Legvoldt St. 2. Liggeuoldt 1617.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
