Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-158
AKERSHUS
Leikvellir, Legevoldene, se Indl. S. 64 f. Ved denne Sammensætning
er det forøvrigt nok muligt at tænke paa den anden Betydning, som le ikr
kan have i Stedsnavne: Fugleleg.
54. 55. Bleiker øvre og nedre. Udt. blexker. — Bleiku
(Akk.) DN. I 159, 1327. Bleikka DN. II 144, 1329. i Blæiku (øvre)
RB. 111. a Bleiku RB. 112. Bleika (Nom.; øvre) RB. 287. (nedre)
RB. 292. Blegen St. 1. Blegge 1617. Bleege 1723. Vi, Vi.
Bleika f., vel dannet af Adj. bleikr, bleg, lys, hvorfra flere Stedsnavne
stamme, vistnok med forskjellig Mening. Det Navn, som nærmest kan
sammenstilles med dette, er Bleike GN. 45 i Fet, der ligeledes findes skr. Bleika
i MA. Uer i Asker er det ikke let at forstaa Anledningen til Navnet. Mindre
sædvanlig er Overgangen til Flt. i den nuv. Form.
54,4. Linløkken. Udt. linnlølcka.
Se Indl. S. 65; er dog neppe noget gammelt Navn.
54,8. Hvile. Udt. vi"le.
Utvivlsomt Navn fra nyere Tid.
55.3. Bleikerengen. Udt. bleikerœnga.
56. Løkenes. Udt. lø’knes; dog indrømmedes, at gamle Folk
sagde lauknes. — Laukanes (nedre) RB. 111. Løckenes 1617.
Løche-nes 1723.Vi.
Laukanes, af laukr, Løg, jfr. Indl. S. 64.
56. 14. Konglungen. Udt. Ica nglóngen.
Det saaledes benævnte Sted ligger paa Fastlandet; men der kan ingen
Tvivl være om, at Navnet opr. tilhører den udenfor liggende Holme,
Kong-lungøen. Det liar formodentlig lydt Kuml ungr, af kuml n , hedensk
Gravminde (Indl. S. 62). Det kan i andre Tilfælde bevises, at dette Ord i
Steds-navne har undergaaet lignende Forandring. Saaledes skreves Kongelbæk i
Aasnes endnu i 17de Aarh. Kommelbeck, Kumlevold i Bakke udtales
Kongevold, og Kunglevold i Lindaas skrives 1520 (NRJ. II 503) Kumleuall.
57. Bjørkøen. Udt. bjø"rkøia. — Bierkøen nedre 1723. Vi-
Vel opr. Bjarkøy, af Trænavnet bjqrk, med samme Ændring i senere
Tid, som f. Ex. i Bjørnstad for B j a r narstaðir.
58. Vettre. Udt. væ"ttre. — Wetternn 1617. Wetteren 1723.Vi.
Navnet er udentvivl en Sammensætning med vin. At Iste Led skulde
være vetr, Vinter, synes ikke meget rimeligt; snarere kunde man tænke paa
sproglig at sammenstille det med Sønavnet Vetteren i Sverige eller forklare
det af * vatr som Sideform til vatn, Vand.
59. Krillaas. Udt. kri Ilås.
Mulig af Krull m., Krølle; Høiden, hvorpaa Gaarden ligger, har i sit
bratte Affald i nedre Ende en rundagtig Indbugtning.
60. Aaby. Udt. äby. — Abø (Akk.) RB. 250. Aabye 1617.
1723.Vi-
Abýr, Elvegaarden; ligger ved Askerelven, ikke langt ovenfor dens
Udløb i Søen. Navnet findes paa adskillige Steder i det sydlige Norge.
60.4. Aspelund. Udt. ässpelunn.
61. Blakkestad. Udt. blakksta. — a Blakkastöðum Fornm. s.
IX 17. 399 og fl. St. a Blakkæstodum DN. I 245, 1347. Blakka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
