Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. URSKOG
169
i Bergum (mellemste, nørste) RB. 452. Berger St. 106 b. 1578. 1594.
Vi,Vi,Vi- 1617. 1666. Berger (3 Gaarde) 1723.
Bergar f., Flt. af berg n. (Indl. S. 43).
14,4. Holtet. Udt. halte.
15.3. Hedum. Udt. lié’dómm. — Hedum (Rydningsplads)
1666.
Den usædvanlige Udtale, med bevaret d, giver Grund til at antage, at
det er et fremmed, i Skriftsprogform i Bygden indført Navn. Findes ogsaa,
med samme Udtale, paa Eidskogen (GN. 12, 24).
15.4. Brunes. Udt. brunes.
Ligger ved en Bro.
15.5. Kjølen. Udt. tølen.
Se Indl. S. 60.
15,8. Tangen. Udt. tangen.
16,2. Nygaard. Udt. ny’gal.
17. 18. Røsliolm søndre og nordre. Udt. rø’sshålm. — ■
Roshofn (søndre) RB. 452 s. Roßholm St. 107. 1578. Roeßholm
1594.Vi- Roßholm 1617. Roßholmb 1666. Rosholm (2 Gaarde)
1723.
Efter RB. skulde det opr. Navn være Rosshçfn (Hr o s s-), af hçfn,
Havnegang; altsaa: Hestehagen. Dette giver en saa rimelig Mening, at
Opgaven bliver sandsynlig, uagtet det falder vanskeligt at forklare, hvorfor h <} fn
er gaaet over til holm.
19. Aasnes. Udt. å snes. — Asnes RB. 221. Aasnes, Aassnes,
Asnes DN. IX 391, 1495. Aßnes 1594.Vs. Aaßnes 1617. 1666.
A s n e s, af á s s m. Saa maa Navnet have lydt efter RB. (eller mulig
tidligere Asanes), ikke Oddsnes, af Mandsnavnet Odd, som man kunde
have gjettet efter den nuv. Form. Synes at ligge ved Enden af en Aas.
19. 2. Moen. Udt. mö’n.
19,4. Odegaarden. Udt. øgalen.
Har før været kaldet Svarverud, af Svarvar, en Dreier.
20. U1 viken. Udt. ullviken (saa opgivet). — Wluigh 1578.
Vlffuigen 1594. Vi. Wlluig 1617. Vluig 1666. Ulvigen 1723.
Udtalen med dobbelt 1 gjør det uantageligt, at den opr. Form kunde
være Ulfvik, af ulfr, Ulv; kunde mulig være samme Navn som Ulleviken
i Sem, der i RB. 188. 202 skrives Ullarvik (jfr. Aker GN. 28). Ligger ved
en Vik af Søen Floen.
21. Hareton. Udt. harätön. — Harrethonn 1578. Harethonn
1594. V2. Harrethonn 1617. Harretoen 1666. 1723.
Sidste Led sikkert tún n. (Indl. S. 82). 1ste Led tvivlsomt. Heyerdahl,
Urskogs Beskrivelse S, 56, antager Hafratún, der kunde betyde Havretunet,
af ha fri, Havre, eller Bukketunet, af hafr, Gjedebuk; derimod maa
indvendes, at dette efter al Sandsynlighed maatte have givet en anden
Nutids-form. Heratiin, af heri, Hare (jfr. Kraakstad GN. 14), der her maatte
tænkes som Tilnavn, er maaske heller ikke rimeligt, da dette Dyrenavn i
andre Stedsnavne her synes at udtales anderledes; Aasnavnet Harefangen
(«Harefangstaasen») i den sydvestre Del af Sognet skal saaledes lyde
Hærre-fangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
