Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-170
AKERSHUS
21, 2. Strand. Udt. strann.
Ligger ved Søen Floen.
21, 7. Bogerud.
Vel af bug r m. (Indl. S. 46), sigtende til en Elvekrumning, jfr. Aker
GN. 163.
21, 12. Trandum. — Thranden (Rydningsplads) 1666.
Se Ullensaker GN. 190.
21. 13. Snaten.
Er vel en Hankjønsform af det andensteds paa Romerike forekommende
Snat n., der efter Ross betyder Tange af Skov, Lund (for mig i Eidsvold
opgivet at betyde Buskads). Jfr. Skedsmo GN. 11,3.
22. Balterud. Udt. bœllterú. — Baltarud RB. 452.
Baltter-rudt St. 106 b. Balterud 1578. Baltterudt 1594.74. Balterud 1666.
Baltaruð, af Mandsnavnet Bal ti, der findes brugt enkelte Gange^i
Norge i den senere MA. (DN. I 100. Il 205. Fornm. s. X 144, her om en
Hjaltlænding), ogsaa i Sverige (Lundgren S. 22). Findes ogsaa oftere som
Tilnavn (K. Rygh S. 3).
22,3. Tolerud. Udt. tó’lrú.
Her maaske snarest indkommet ved Opkaldelse, f. Ex. efter Tolerud
(Þórðarruð) i Spydeberg (Bd. I S. 54. 60).
22,5. Teigen. Udt. teien.
23. Loksliaug. Udt. lalcTcså. — Lawsteinsawtn, Logsteinsawtn
DN. IX 391, 1495. Løgstensrud 1578. Loußoug 1594.7x. Lougßou
1617. Loxßau med Loxouholtet 1666. Loxhoug 1723.
Logsteinsautn og Logsteinsrud i de ældste Kilder forudsætte et Logstein,
der maa have ligget paa samme Sted som Lokshaug eller i Nærheden, da
Aasnes i Brevet af 1495 omtales som Nabogaard. De ældre og yngre Navne
have vist ogsaa Iste Led fælles, men kunne ikke være samme Navn. Heller
ikke gaar det vel an at antage Lokshaug for en sammendragen Form af
Logsteinshaug. Havde man havt Logstein alene, kunde man have forklaret
det af Lagarsteinn (Iste Led Gen. af logr, Elv, Indl. S. 67); men denne
Forklaring lader sig selvfølgelig ikke anvende paa Lokshaug.
24. Aamot. Udt. åmått. — Aamot DN. IV 333, 1362. Amoot
RB. 276. Aamodt St. 106 b. 1578. Aamudt 1594.7i. Amott 1617.
Aamod 1666. Aamodt 1723.
Amót, Aamødet; ligger nær Sammenløbet af Fredrikslialdsvasdraget og
den Elv, som samler Yandet fra den vestlige Del af Sognet.
25. Ullerud. Udt. ullerú. — Wllerudt 1578. Vllerud 1594.
Yi. 1666. Ullerud 1723.
Kunde vel, ligesom Frogn GN. 69, være Ugluruö, af Elvenavnet Ugla;
isaafald maatte den ved forrige No. omtalte Hovedelv i den vestlige Del af
Urskog Sogn engang have havt dette Navn.
26. 27. Bokstad nordre og sondre. Udt. IxShsta. —
Bukstader (Akk.) RB. 452. Bufstad (Akk.) BB. 291. Bogstadt St. 107.
1594.74. 1617. Bogstad (2 Gaarde) 1666. 1723.
Om Formen Bufstad i RB. 291 er der Grund til at tro, at den
beror paa en urigtig Formodning om, at ks her, som oftere, var opstaaet af
oprindeligt fs (jfr. Bd. I S. 189 og ovfr. S. 71). Bliver den først anførte Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
