Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. URSKOG
175
55.’ Kamperud. Udt. lcdmperú. — Kamperud 1617. 1666.
1723.
* Kamparuð. enten af Kampi som Mandsnavn, eller af Kamp,
Graa-sten, Kuppelsten. Kampi tindes nogle Gange som Mandsnavn paa Østlandet
i MA. (RB. 474. DN. IV 431. V 148. XIII 31); er vel blevet det gjennem
Ordets hyppige Brug som Tilnavn (K. Rygh S. 34).
56. 57. Mork ostre og- vestre. Udt. mårh. — Mork DN. IV
141, 1321. (østre) DN. III 339, 1383. (vestre) RB. 453. DN. IV
787, 1516. Morck St. 107. Mørck 1578. Morck 1594.Vi,Va- 1617.
Morch (2 Gaarde) 1666. 1723.
Mork f., Skoven.
56, 2. Stensrud. Udt. stæ’nnsrú.
* Steinsruð, af Mandsnavnet Stein (Steinn); kunde dog ogsaa komme
af et af de sms. Mandsnavne Steinar r, Steinroðr eller Steinulf r.
57, 2. Hellaas. Udt. hcéllås.
Hvis Navnet er gammelt, kan det være sms. med hella, flad Sten, fladt
Berg (Helluáss), jfr. Indl. S. 5-5.
57,4. Klova. Udt. Mo’va.
Vel Klofa f., Kløft, der opr. har aabent o, men efter Ross nu tildels
som Fællesord udtales med lukt. Findes nogle Gange som Stedsnavn paa
Østlandet, jfr. Bd. I S. 268.
58, 59. Jødal lille og store. Udt. jø’ddal. — i Iodrudolum
DN. IX 164, 1360. Jodurdal (Akk.; søndre) RB. 241. i Iodrudale
RB. 453. i Iødradalum RB. 478. af Iodradolum RB. 479. Jadall
St. 106 b. Hiodall 1578. Hiødall, Joudall 1594.Vi,Vs- Hiadall OC.
46. Joudall 1617. Joedall 1666. Jødahl 1723.
jQÖrudalr, af det af jaðarr, Kant, Rand, dannede Elvenavn Jaðra
(Indl. S. 59). Navnet maa have tilhørt det forbi Gaarden gaaende vestlige
Tilløb til Blakervasdraget.
59,4. Fjeldet. Udt. fjé’lle.
60. 61. Kyevli store og lille. Udt. lcvtävli. — i Kuæflini
DN. IX 164, 1360. RB. 221. 306. Kueflenæ (i Udgaven trykt Kneflenæ)
RB. 290 s. Quefflenn 1520. 1578. 1594. Vi,Vi- Quefflen 1617. Queffkn
(2 Gaarde) 1666. Queflie 1723.
De gamle Former vise, at Navnet ikke er sms. med liö, men at vin
er sidste Led (Iste Led altsaa Kvefl-). Intet lignende Navn kjendes; jeg
kan ikke give nogen Oplysning om Betydningen.
60,4. Braaten. Udt. bra tan.
60, 14. Ingjer. Udt. i’nnjæl.
Er vel snarest opkaldt efter GN. 66 i Ullensaker, men kunde ogsaa være
et gammelt Ord inngerði, indgjerdet Stykke.
62. Nebbenes. Udt. nœ’Vbeneés. — Nebbenes 1617. Nebnes
1666. Nebbenes 1723.
Ligger paa et af Bække paa begge Sider omgivet Nes, der gaar ned mod
Hovedelven. 1 ste Led sandsynlig et gammelt Ord nebba, beslægtet med
ne f, Næse, Næb; kan derfor betegne noget, som løber spidst ud. I Solør
synes Ordet efter Anførsler i Matrikelen endnu at bruges som Fællesord,
saavidt skjønnes med Betydning af en Strimmel eller Tunge af Slaatteland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
