Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. URSKOG
177
Navnet kan vel rimelig forklares saaledes, at Gaarden opr. har været
en Part af Eid GN. 71, kaldet til Adskillelse Í>óru-Eið, efter en Eierinde
af Navn Þóra. e i ð er som sidste Led i Navne nu ofte i Udtalen blevet til -i.
68,4. Sylta.
Se Indl. S. 80 under sult.
68, 7. Mjøluken. Udt. mjø’luken. — Melrugen, Underbrug til
Toreid 1666, se ovfr.
Antagelig M j q 1 a u k i, Navn paa en Snyltevæxt paa Korn, Meldrøie (se
Aasen under Mjølauke).
68, 11. Bunes. Udt. bunes.
Kan, hvis Navnet er gammelt her, være Búðarnes eller Búðanes,
Nes, hvorpaa der staar en Bod (búð) eller Boder.
68, 12. Staurliaugen. Udt. staurhauen.
Betyder maaske en Haug, hvor man har havt opstablet Gaardens
Forraad af Kornstør i den Tid, da de ikke brugtes.
68. 16. Slora. Udt. sló’ra.
Se Kraakstad GN. 94,2.
69. Sandnes., Udt. sdnnes. — Sandnes 1666. Sannes 1723
(begge Gange nævnt som Rydningsplads).
70. Nitteberg. Udt. nettbcér. — i Hnyttæberghi DN. II 289,
1360. i Knvttaberghum DN. II 303, 1364. a" Hynttæberghim (!) DN.
II 313, 1367 —68. Hnyttuberg RB. 453. i Hnyttabergom RB. 449.
i Hnyttabærgi RB. 450. Nitteberg St. 108 b. Nettberg 1578.
Nøtte-berg 1617. Nitteberg 1666.
De gamle Skriftformer vise, at Iste Leds Stamme har begyndt med
K n-; havde den havt oprindeligt H n-, vilde i Norge ved den Tid være skrevet
N-. Følgelig er Navnet ganske forskjelligt fra Nitberg GN. 33 i Skedsmo
og Nitteberg GN. 2 i Gjerdrum. Noget andet Navn af en Stamme
knytt-kjendes ikke ellers i Landet, ligesom heller ikke noget Ord i. Sproget, som
kunde ligge til Grund for Navnet, uden knýttr, der kan betyde «knyttet»
eller «knudet». Den nuv. Udtale med é i Iste Stavelse maa vel være
fremkommen gjennem Overgang af y til i.
71. Eid. Udt. ei. — Eyd 1520. Eidt St. 6 b. Eiidt 1578.
Eidt 15 94. Vi- Eedt 1617. Eid 1666. 1723.
* Eið n., se Indl. S. 48. Navnet er vel at forklare deraf, at man her
har taget op fra Glommen for at omgaa den lidt søndenfor liggende Sundfos
eller det nordenfor begyndende lange Stryk, som kaldes Raanaasfossen.
71,9. Sagbakken. Udt. sabakken.
72. Svastad. Udt. svassta. — af Swaualdzstadum RB. 306.
453. 562. af Sofualstadom RB. 453. Swastat, Swalstad 1520.
Suad-stadt 1578. 1594. x/i. Suarstad 1617. 1666. Svadstad 1723.
Iste Led har Udseende af at være et ellers ukjendt Mandsnavn, som vi
vel ogsaa have i Svaalestad i Helleland, da dette i 16de Aarh. findes skr.
Suauellstadt, Suowelstad. Efter det sidste Gaardnavns nuv. Udtale maa
det vel antages, at M andsna vnet har lydt Sva v aldr, ikke Sva v aldr.
Det har maaske sproglig Sammenhæng med det i Landn. 27 forekommende
svenske Navn Svavarr (Svávarr?).
72, 2. Odegaarden. Udt. ø galen.
Rygh. Gaardnavne II.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
