Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. HØLA.ND
197
Gagnnes, af gagn- i Betydning: imod, — Neset lige imod,
lige-overfor, i Modsætning til Heimnes (GN. 83. 84); jfr. Ord som gagnvart,
gagnmæli, gagnstaða.
96. Grepperud sondre. Udt. grœpprú. ■— Schrepperud (!)
1594.Va. Grepperud 1617. Grepperud med Lillestrand 1666.
Se GN. 61.
97. Strand vestre. Udt. strann. — Strond (søndre) RB. 450.
451 (Parter Þostæinsstrond og Gunnulfsstrond nævnte), i Stronð (vestre)
RB. 149. Strandt St. 107 b. Strand 1578. 1594.Vi- 1666.
Strond, Stranden; ligger paa vestre Bred af Hemnessjøen. c Vestre» i
Modsætning til det ligeoverfor, paa den anden Side af Søen liggende Østre
Strand (GN. 116).
98. Klov. Udt. ldøv. — i Klofue RB. 448. Kloff 1578. 1594.
Vi- OC. 18. 1617. 1666. Klof 1723.
Klo f n., i Betydning af Kløft. Findes ogsaa som gammelt Gaardnavn i
Ramnes.
99. Gukil. Udt. giVtøll. — i Gautkilum DN. III 134, 1325.
Gudkiill 1557. Gudkiille 1578. Suttkijll (!) 1594.Va. Gudkiill 1617.
Guldkield (I) 1666. Gudkild 1723.
Gautkilar, hvori sidste Led maa være Flt. af kiil m., smal Vik.
Gaarden ligger mellem to Viker af Hemnessj øen, af hvilke ialfald den ene har
saadan Form, som pleier at betegnes med kiil. Man synes vanskelig her at
kunne tænke paa Mandsnavnet G au ti. Det samme Gaardnavn træffes nemlig
igjen i det i DN. IX 197 (1403) nævnte Gowthækiel i Røden S. i
Jemtland, og det vilde være et lidet sandsynligt Træf, at to Ord som G au ti og
kiil, der hvert for sig just ikke forekommer ofte i Gaardnavne, skulde være
sammenstillede til et Navn paa to saa vidt fra hinanden liggende Steder, hvor
der ikke kan være Tale om Opkaldelse. Prof. Bugge har gjort mig opmærksom
paa, at Gaut- kunde være dannet af gjóta, gyde, med Betydning af
Oversvømmelse. Denne Forklaring har Sandsynlighed for sig, da jeg ved
Forespørgsel har erfaret, at begge de to Viker ved Gaarden have saa låve Bredder,
at disse overskylles, naar der er høit Vand i Søen. — Gaukilsjøen i
Rome-dals Almenning maa vel have et andet Forled, da den derfra løbende Elv
heder Gaukaaen.
100. Kopperud. Udt. Tcäpprü. — Kopperudt 1520. 1578.
1594.Vt. 1617. Copperud 1666. Kopperud 1723.
* Koppararuð, af koppari, Dreier, se Frogn GN. 56.
100,4. Tangen. Udt. tangen.
101. 102. Krok nedre og ovre. Udt. Icrolc. — Krog 1557.
Krogenn 1578. 1594.Va,Va. 1617. Krogen 1666. — 1723 opføres
GN. 102 under Navn Krogen vestre med Syliaas.
* Krókr, se Indl. S. 62.
101, 8. Sorby. Udt. sølnj.
Udtalen viser, at Iste Led er suðr og Betydningen: Sørgaarden, og at
vi altsaa ikke her have det ellers ofte forekommende Saurbvr (Nesodden
GN. 8).
103. Syljuaas. Uclt. søljuås. — 1723 Underbrug til GN. 102,
se ovfr.
* Seljuáss, af Trænavnet selja f., Selje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
