Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-198
AKERSHUS
104. Steinersby. Udt. steincérsbý. — Steinersby DN. XIII
125, 1484. Stennerßbyen St. 22 b. Stennersbye 1594.Vi. Steensbye
1617. Stehnisby 1666. Stenersbye 1723.
Steinarsbýr, af Mandsnavnet Steinar (Steinarr).
105. Ydersbotn. Udt. ffdersbånn. — Yttherbottne 1557.
Ydesbottenn 1578. Igdisbotten 1594. Vä. Ydesbotten 1617.
Yttes-botten 1666. Yttesbonden 1723.
* Ygðisbotn. Gaarden ligger ved søndre Ende af Hemnessjøen, hvis
gamle Navn Ygöir er første Led i Gaardnavnet. Det mindes endnu, i Formen
øgderen, men bruges ikke længere i daglig Ta le. Maa hænge sammen med
Elvenavnet Yggja, hvorom se Asker GN. 70. Jfr. GN. 130 nedenfor.
106. 107. Bunes søndre og nordre. Udt. bú*nes. —
Buda-næs (sønste) RB. 452. Budhanes DN. V 495, 1440. Budhenes (nordre
vestre) DN. V 556, 1450. Badenes (!), Bowenæs 1520. Bnennes St.
106 b. Budennes 1578. Buenes 1594.Vi,Vi. 1617. Bueneß (2 Gaarde,
til GN. 106 Buenesschouen) 1666. Buenes 1723.
Búðanes eller Búðarnes, hvori 1ste Led er Flt. eller Ental af
búð, Bod.
106,3. Tuerud. Udt. Werü. — Þufwrud RB. 450. Tuerud
1578.
Þúfuruð, af [)úfa f., Tue.
108. Stomperud. Udt. stó’mperú. — Stumpærud DN. II 313,
1367—68. Stamperud (!) 1520. Stwmperudt NRJ. I 3. 1578. 1594.
Vs. Stomperud 1617. Stumperud 1666. Stomperud 1723.
Stumparuð, af stumpr, Stubbe, se Indl. S. 79 f. under stúfr.
108,2. Løvholen. Udt. lauhölen.
Antagelig af lauf n., Løv.
108. 12. Behim. Udt. behimm.
Betyder: bed hjem, bed ind! «Imperativnavn», se Indl. S. 19.
109. Salstrokken. Udt. sœ’ttstrókken. — i Saalstroko RB.
450. Salstrogenn St. 108. Salttstrogenn 1578. Salstrogenn 1594. Vs.
Saltstrogen 1666. Saltzdrochen 1723.
Mulig gammel Form Saltstrokaf. Det sidste Led kunde være beslægtet
ialfald i Betydning med Folkesprogets Strokk og Strokka, smalt Trækar;
Navnet kunde da betegne det Slags smaa Trækar med Salt i, som Budeier i
ældre Tid pleiede at bære i Beltet, naar de gik ud i Marken til Kvæget.
Der maatte, hvis her er Sammenhæng, da have været noget ved Stedets
Situation, som man efter Formen havde sammenlignet med et saadant Kar.
Til Støtte for denne Gisning kan anføres, at Sallaupen, Saltlaupen findes som
Gaardnavn (N. Fron, Frei); ligesaa Saltkop (Sem); den bliver alligevel ganske
usikker.
110. 111. Kratorp nedre og- ovre. Udt. kratørp. —
Kraka-þorp DN. II 271, 1356. Kroketorp 1520. Kragethorp 1578.
Kragtorp 1594. Va,Vi- 1617. 1666.
Krakaþorp, af Mandsnavnet Kraki, jfr. Kraakstad GN. 114. Om
Jorp se Indl. S. 82.
112. Rud. Udt. rú. — Rudt 1578. 1594.Vä. Rud 1617. 1666.
Ruð n., Rydningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
