Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-200
AKERSHUS
DN. XII 253, 1520. Ennger St. 108 b. Enger 1578. 1594.71,72,V*.
1617. 1666.
Engjar, Engene, Flt. af eng f.
121,2. Lien. Udt. U’a.
122. .3. Buraas. Udt. lurås.
Navnet er vel gammelt, ialfald om Aasen, hvorunder Gaarden ligger
Kan være enten Búðaráss, af búð, Bod, eller Búráss, af blir, Bur. I
sidste Tilfælde maatte Navnet være tillagt Aasen efter Sammenligning med
en saadan Bygning, jfr. det paa Island paa fl. St. forekommende Fjeldnavn
Bnrfell.
123. 125. Østby. Udt. ø’ssby. — a Ausby DN. III 134, 1325.
a Austby DN. II 271, 1356. IV 334, 1362. III 339, 1383. RB. 450.
Wßbye 1578. Oußby 1594.7i,7i. 1617. (2 Gaarde) 1666. Ousbye
med Dahltorpfoss 1723.
Austbýr, Østgaarden, jfr. hvad der er sagt ved GN. 78 og 79.
124. Blakkestad. Udt. WdJclcsta. — Blackestadt St. 108. 1578.
1594.7i. 1617. Blachestad 1666.
* Blakkastaðir, se Asker GN. 61.
126. Helsjø. Udt. hø’lsjé. — Hellesøe 1557. Helliesøe 1578.
Helgeßøe 1594.7i. Helgißøe 1617. Hellesiøe 1723.
* Helgisjór, den hellige Sø; ligger ved en liden Indsø. Findes som
Indsønavn ogsaa i Eidskogen og i Flaa Sogn i Hallingdal. Helgaaen er Navn
paa flere Elve i forskjellige Dele af Landet, og Helgøen er et temmelig
almindeligt Ønavn. Ved alle disse Navne synes Forklaringen af heilagr,
hellig, at maatte være sikker. Hvad der i sin Tid har givet Anledning til,
at der er blevet tillagt disse Søer, Elve og Øer Hellighed, kan jeg ikke
’oplyse.
127. Kinnerslund. Udt. kænnarslunn. — Kiendelslund 1594.
7i. Kindißlundt 1617. Kinnißlund 1666. Kinneslund 1723.
Kunde nok være Kinaðslundr, af det gamle Mandsnavn Kinaör,
der findes oftere i Norge i MA. (Fagrskinna S. 146. DN. II 428. III 384.
VI 400. RB. 203. 395). Genitivformen Kinaðs haves RB. 203.
128. Bersjo. Udt. Wlsje. — a Bæirisio DN. II 271, 1356.
i Berisio DN. IX 177, 1379. Byriessw 1520. Biersßø NBJ. I 3.
Bergesøe 1578. Bergeßøe 1594.7i. Bergißøe 1617. Berßøe med
Lille Killeßrud og Nygaard 1666. Bersiøe 1723.
Ligger ved en liden Indsø af samme Navn. Navnet findes ogsaa i Vaaler
Sml. (Bd. I S. 375). De ældste Skriftformer her vække Formodning om, at
den opr. Form kunde have været Berissjór, forudsættende et ældre usms.
Sønavn Berir, der kunde hænge sammen med det hyppige Elvenavn Bera,
eller ogsaa komme af ber n., Bær.
128. 3. Nygaard. Udt. ny’gal. — Nævnt som Underbrug 1666,
se ovfr.
129. Slorafoss.
Er en Kvernefos. Efter Opgave kaldes Kvernbruget Slora (jfr.
Kraakstad GN. 94, 2), Fossen derimod Frillefoss.
130. Ydersnes. Udt. ydersnés. — Ydeßnes 1617. Ødeßnes
1666. Ødesnes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
