- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 2. Akershus amt /
202

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1-202

AKERSHUS

135. Lund. Udt. lunn. — i Lunde RB. 451. Lwnde 1520.
Lundt St. 108. Lund 1578. 1594. Vi- 1617. 1723.

Lundr m., Lunden.

136. Paavestad. Udt. pavsta. — i Pauastade (nordre) DN.
IV 559, 1407. Paafwolstadh (2 Gaarde) DN. V 473, 1437. i
Paafwa-stadhom (2 Gaarde) DN. V 484, 1439. Pawestadæ DN. V 677,
1488. til Paffvestadha DN. V 718, 1504. Pabestadt 1578. 1594.Vi.
Paffuestadt 1617. Paffuestad 1666. Pavestad 1723.

* Páfastaðir, af páfi, Pave, brugt som Mandstilnavn (Exempler
derpaa K. Rygh S. 48). Jfr. Asker GN. 91.

136. 2. Keiserud. Udt. Jçei’srü.

Kan være et Navn fra nyere Tid, dannet enten af det hos Ross anførte
Adj. keis (strid, kaad, uregjerlig), brugt som Tilnavn, eller af Keis m.,
Bøi-ning, Krumning, anført af Aasen fra Bergens Stift (jfr. oldn. k e i s a).

137. Skulerud. Udt. shulrú. — Skalerud (!) 1520.
Skulle-rud 1557. 1578. 1594. Vä- 1617. Schullerud 1666.

* Skúlaruð, af Mandsnavnet Sküli, jfr. Aker GN. 168.

138. Stusrud. Udt. stussrú.’—Studtzrud 1594.Vi. Stursrud
1617. Størsrud 1666. 1723.

* Stúfsruð, af Mandsnavnet Stüfr. Dette kjendes i et enkelt
gammelt Exempel fra Island (Stüfr skald i Ilte Aarh.) og forekommer i Norge
et Par Gange i Bohuslen (RB. 338. 525); det maa dog have været adskillig
brugt, da det, og en deraf dannet svag Form S td f i (jfr. DN. XI 48), ligger
til Grund for en Del Gaardnavne.

138,5. Grønvik. Udt. grø’nnvih.

Har sit Navn efter en Vik af Skulerudvandet.

139. Skarrebol. Udt. skdrraVol. — a Skarpæbole DN. II 271,
1356. i Skarpabole DN. XIII 56, 1412. Skarpboo St. 108 b.
Skare-bøll 1578. 1594.V2. Skaareboll OC. 62. Skarrebøell 1617.
Schare-bøll 1666. 1723.

Skarpaból, hvis Iste Led formodeutlig er Adj. skarp r i Betydning
af skarp, tør, mager, om Jordveien. 2det Led ból n., Bosted, Gaard.

139. 1. Kolberg. Udt. JcällMr.

Efter Udtalen maa 1ste Led antages at være ko lir m. i Betydning:
Fjeldtop, altsaa Kollberg. Ligger under en Aas.

140. Sopruin. Udt. so’prömm. — i Suapræimum RB. 451 (i
Udgaven trykt Snapr-). Suaprinn St. 108. Snapperem 1578. Suaprem
1594. Vi. Suaprim 1617. Saprim 1666. Soprim 1723.

Efter de ældre Former skulde man antage som Middelalderens Form
Svápreimr. Om dette Navn, der sikkert har heimr til 2det Led, kan vel
antages, at 1ste Led er sproglig beslægtet med sópa, at sope, feie, og at det
r, hvormed dette Led ender, skriver sig fra en gammel Genitivendelse -ar.
Det er derefter rimeligt, at Forleddet indeholder et Elvenavn (af Betydning:
den sopende); Elven kunde være den, der gaar fra Søen Mjermen til
Hovedelven.

141. Boen. Udt. bøn. — Boenn 1578. 1594.V2. 1617. Bøen
1666. 1723.

Kan være Bæ r inn, bestemt Form af bær, Gaard, eller vel snarere
Boen, sms. af vin og mulig det samme Ord bær. Jfr. Eidsvold GN. 138.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free