- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 2. Akershus amt /
205

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10. HØLA.ND

205

Kinna, jfr. Vestby GN. 153 (isaafald Kinnustaðir). Dette Navn maatte
da her have tilhørt den vestenfor Gaarden til Setten løbende Bæk.

154,9. Blakkestad. Udt. blahlcsta.

Udentvivl opkaldet efter GN. 124 ovfr.

155. Graverliolt. Udt. graverhølt. — Graffuerholt 1666.
Graverholt 1723 (var i disse Jordebøgers Tid Underbrug til
Kinne-stad).

* Grafarholt; 1ste Led Gen. af grqf f., Grav (Indl. S. 52).

156. Hverven. Udt. væ’rven. — Huaruenn 1578. Huarffedt
1594.72. Huarffuen 1617. Huarffuen med Tangen 1666. Hvarven
med Tangen 1723.

De ældre Skriftformer antyde, at æ i den nuv. Udtale er opstaaet ved
uren Udtale af a, og Ordet sees at være af Hankjøn. Heraf kan rimelig
sluttes, at vi her have det hvarfr m., der ligesom hvarf n. og hverfi
n. allerede langt tilbage i Tiden Andes brugt i Betydningen: Grænd (Indl.
S. 58). Navnet kunde have sin Grund i, at der her omkring Settens
nordøstlige Hjørne engang havde været mere sammenhængende Bebyggelse end
andensteds paa Setskogen.

157. Gløtta. Udt. gløtta.

Hænger kanske sammen med Glytt, Glott, Glotta, der nu bruges om et
aabent Mellemrum, hvorigjennem man kan se (særlig om en Kift i Skyerne,
hvorigjennem klar Himmel sees). Navnet kunde sigte til en retløbende
Aabning mellem to Aaser lige N. for Gaarden.

158. Tangen. Udt. tangen. —- Nævnt som Underbrug til
Hverven 1666 og 1723, se ovfr.

Ligger paa et af Hvervselven dannet Nes.

159. Fagerinoen. Udt. fa ger mo’n. — Fagermoe 1617. 1666.
1723.

Kan være gammelt Navn, Fagrimór (jfr. Indl. S. 39).

160. Bunes. Udt. bli nes. — Buenes 1594.72.

* Búðanes eller Búðarnes, se GN. 106.

161. Aamot. Udt. å’mått. — Amoth og lisla Amoth DN. I
676, 1485. Omodh DN. VIII 432, 1489 (trykt efter Afskrift fra c. 1550).
Aamodt med Westerwiig (2 Gaarde) 1666.

Amót, Aamødet; en Bæk falder ud i Setta nær Gaarden.

161, 1. Sjøberg-. Udt. sjø’bär.

Ved Breisjøen oppe i Aasen N. for Aamot; nyere Nara.

161,4. Faldet. Udt. fæ’lle.

Se Indl. S. 49.

161,6. Sæteren. Udt. sætra.

161, 8. Gadderud. Udt. gædderü.

Snarest at forklare af Gadd n., fortørret Fnrutræ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free