Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FET
24-3
Efter de anførte ældre Vidnesbyrd er der Formodning for, at fs eller
ps her er den oprindelige Lyd, og at ks er opstaaet ved Forandring derat’.
Snarest er vel 1ste Led et Mandstilnavn (soppr m., en Bold’?).
58. 59. By søndre øg’ nordre. Udt. bg. — Bye 1578. 1594.
Vi,Vi. 1617. By søndre og nordre 1666.
* Býr m., Gaarden.
58, 2. Nordli. Udt. nö’ltt.
60. Blesa. Udt. blesa. — i Blesa (sondre, nordre) RB. 447.
Blesße St. 111. Blesa 1578. Bleße 1594.Vi- 1617. 1666. Blæse
1723.
Maa efter Formen i RB. antages at være et Hankjonsord Ble si, hvoraf
Gaardnavnet er Dativform. Af andre norske Stedsnavne komme her særlig i
Betragtning Blesen (Hankjønsord med lukt e, Enstavelsestone), Sæter i
Etnedalen, Blesan, Gaard i Brønnø, Blesrød i Vaagsø Sogn i Selje, Blusuvolden i
Strinden og Blesebækken, Bæk søndenfor Kongsvold paa Dovrefjeld. Der
gives neppe nogen anden Ordstamme, man kan tænke paa, end den, man har
i Blesa f, Blis i en Hests Pande (islandsk ble si m., dansk Blis n.; i Oldn.
deraf dannet Adj. blesóttr), der dog har aabent e. Man kan tænke sig,
at Stedsnavne, dannede af denne Stamme, sigte til en lys Flek i Nærheden,
f. Ex. i et Fjeld, eller i nogle af de sammensatte Navne, at de have sin
Oprindelse af et Tilnavn.
61. Gan. Udt. gan. — Gand (Nom.), i Gande DN. IX 277,
1446. Gandt 1520. Gannd 1557. 1578. OC. 45. Gann 1594.x/i.
Gannd 1617. Gaenn 1666. Gan 1723. Sandsynlig er det denne
Gaard, der sigtes til med det feilskrevne i Gade i DN. II 497, 1422.
Gan dr m. Stammen findes i adskillige norske Stedsnavne, som G an
da-ru Ö, nu Ganerød i ld, G ond (nu Gand) Bygd søndenfor Stavanger, Gjende,
Sønavn i Jotuntjeldene, Gandrud i Nes Hall., Gandvik, nu Gangvik i
Hitter-dal, Gannestad i Borre (i Gandastadum RB. 59). Det ovennævnte Gon d
kan med nogen Grund antages opr. at være Fjordnavn (den nuv. Gandefjord,
se min Afhandling om norske Fjordnavne i Festskriftet til Prof. Unger 1897
S. 38), og dette synes at finde Støtte i Gandvik, der er omtalt ovfr. som
Navn paa en Gaard i Hitterdal og desuden, som bekjendt, var det gamle
norske Navn paa Hvidehavet. Det kunde derfor gjettes paa, at Gan dr fra
først af har vævet Navn paa den fra Øieren til Gaarden indgaaende Bugt;
det vilde være tilsvarende Hankjønsform til G ond. Stammens Betydning i
disse Stedsnavne er forøvrigt ganske uvis.
62. Auten. Udt. ø’tten. — i Antni DN. IV 332, 1362. RB.
447. i Autneno DN. II 497, 1422. Autnen DN. V 671, 1488. Awtenn
1520. Outenn 1578. Outtenn 1594. Vi. Outten 1617. Outhen 1666.
Outen 1723.
Autn n. (opr. Aukn?), se Indl. S. 42.
63. Gjestad. Udt. jesta. — i Gestadum RB. 447. i Gerstadum
RB. 448. Gierstad DN. XIII 47, 1404 (trykt efter Afskrift fra 17de
Aarh.). Geystad 1520. Giestadt 1557. Gestadt St. 111. Giedstadt
1578. Giestadt 1594. Vi- 1617. Giesta 1666.
Man kunde gjette paa Gestsstaðir, af Mandsnavnet Gjest (Gestr),
ligesom en lignende Gjetning er gjort ved Gjestang GN. 13 i Enebak. Gjestad
GN. 135 i Ullensaker maa være af anden Oprindelse, som det vil sees af,
hvad der anføres ved denne Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
