Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-236
AKERSHUS
64. Torud. Udt. tö’rö (dog ogsaa hørt tö’rú). — Þordarud
RB. 221. Tordrud 1520. Thorrudt 1594. Vi- Thorudt 1617. Torud
1666. Toerud 1723.
I’ ó r ð a r r u 8, af Mandsnavnet Þ ó r 8 r. Den nuværende Form maa være
fremkommen saaledes, at rd først er gaaet over til tykt 1, og dette saa senere
afslidt. Samme Forandring ved Torød paa Nøtterø (P o r da ru d RB. 185).
65. Ersrud. Udt. ersú. — Erichsrud 1557. Errersrudt 1578.
Erßrudt 1594.Va. Ennßrud (!) 1617. Erßrud 1666.
* Eiriksruð, af Mandsnavnet Erik (Eirikr), jfr. Vestby GN. f>9.
66. 67. Østanes øvre og nedre. Udt. ø’sst anes. —
Audstada-næs RB. 447. Awstenes 1520. Østennes St. 111. 1578. Ostenes
1594.Vi,Vi- Ostenes 1617. 1666. (2 Gaarde) 1723.
Den af RB. bevidnede gamle Form Audstadanes er overraskende
og paafaldende; men dens Rigtighed kan dog vist ikke betvivles. Den
forudsætter, at her engang har ligget en Gaard Au8 s s ta 8 ir, , af Mandsnavnet
Au8r, der kjendes fra Island (Landn. 62, jfr. Harðar saga i Isl. sögur II 62),
eller mulig Auðastaðir, af Mandsnavnet Au8i, som var ikke sjeldent i
Norge i MA. Efter denne Gaard maa da det Nes i Øieren, hvorpaa den laa,
være kaldet A u8 s s tað an e s, og dette Navn saa igjen gaaet over paa
Gaarden, fortrængende dennes opr. Navn.
68. Barkenes. Udt. harkenes. — Barkenneß St. 12.
Bar-ckennes St. 111. Barckenes 1578. 1594.Vi. 1617. Barehenes 1666.
Kan enten være Barkarnes, af det gamle Mandsnavn Borkr (i Gen.
Barkar), eller Barkanes, af barki m., Strube, der oftere forekommer i
Stedsnavne, sigtende til en Kløft eller en lignende Situation ved Stedet.
69. Bjørkeflaatten. Udt. bjø’rkeftøtten. — af Birkiflæti DN. I
118, 1312. ’ Birckeflodde St. lll’. Birckeflotten 1617. Biørcheflot
1666. Bierclieflotten 1723.
Efter den anførte Form fra 1312 tør antages, at ogsaa her Bjørke- i den
nuv. Udtale er opstaaet af Birki-, jfr. Kraakstad GN. 27 og Indl. S. 44.
Ogsaa sidste Led, flet (Indl. S. 50), er i Tidens Løb ombyttet med et andet,
mere brugt Ord af samme Stamme og lignende Betydning; -fløtten kan nemlig
ikke forklares som tilsvarende Nutidsform til flet, men maa være en
Han-kjønsdannelse af flatr, flad, jfr. Enebak GN. 16,2.
70. Vindland. Udt. vinnlann. — Windland 1594.Vi. 1617.
1666. 1723.
Ved GN. 39 i Aker er antaget et Elvenavn Vind med Betydning: Elv,
som har bugtet, krummet Løb. Skulde dette Elvenavn være 1ste Led ogsaa
her, maatte Elven (nu kaldet Østanesaaen) have faaet Navnet efter den nederste
Del af sit Løb, i hvilken den har adskillige Krumninger; længere oppe, hvor
Vindland ligger, løber den derimod næsten i lige Linie. Da Elvenavne jo
vistnok ofte grunde sig paa den Karakter, Elven har i en enkelt Del af sit Løb,
er dette ikke utænkeligt; i ethvert Tilfælde er 1ste Led her rimelig et
Elvenavn.
70, 2. Duerud.
Se ovfr. S. 146 og 225.
70, .3. Holen. Udt. hó’len.
71. Holtedal. Udt. hø’ltedal — Holttedall St. 111.
Holte-dallen 1617. Holtedahl 1666.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
