Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FET
24-3
98.3. Hafslund. Udt. ha’ffshmn.
Opkaldet efter det bekjendte Hafslund i Skjeberg (Bd. I S. 241).
98.4. Haugen. Udt. hau’en.
99. 10. Lund. Udt. lunn.
100. Bjørnholt. Udt. bjønnhølt. — Biærnarholt RB. 404.
Biærnaholt RB. 405. Biørnholdt St. 111. Biørnholt 1594.74.
Biør-holtt (!) 1578. Biørnholdt 1617. Biørnholt 1666.
Bjarnarholt, af Mandsnavnet Bjørn (Bjorn), eller Bjarnaholt,
af Bj arni.
101. Testersund. Kaldes sú’njie. — Sund 1594.74-
Sund-gaard 1666. Sundet vestre 1723.
* Sund n., Sundet, fordi her er Oversætningssted over Leira, jfr. GN. 38.
101,2. Engen. Kaldes sunjiænga.
101 , 4. Hagen. Kaldes su nnhägan.
102. 103. Aamot nedre og ovre. Udt. åmått. — af Amote
(øvre) RB. 404. i Amote RB. 405. 424. Aamodt 1578. Amodt
1594.7i,7i. Amott 1617. Aamodt (2 Gaarde; til den øvre
Underbrug Opsahl) 1666.
A m ó t, Aamødet. Gaarden har sit Navn af, at den ligger lige over for
Nitjas og Leiras Sammenløb.
104. Rud. Kaldes rú’ssbærje. — Rudt St. 112. 1578. 1594.7a.
* Ruð n., Rydningen.
104.2. Sørli. Udt. shfli.
104.3. Hagastuen. Udt. ha"gástúa.
104.5. Knatten. Udt. knatten.
Af knqttr m., Fjeldknat.
104.6. Amager. Udt. amaker.
Opkaldelse efter den bekjendte danske 0.
105. 106. Strøm lille og store. Udt. strømm. — Straum
(Akk.) RB. 259. af Straumi (vestre, østre) RB. 404. i Straume
(vestre) RB. 405. Strøm 1520. St. 112. 1578. Strømb 1594.7i.
Strøem 1617. Strømb (2 Gaarde) 1666.
Straum r m., Strømmen.
106,3. Torgerholtet. Udt. tørjerhølte.
lste Led Mandsnavnet Torger (gammelt Þ o r g e i r r); er forøvrigt sikkert
ikke noget gammelt Navn.
107. Yiholmen. Udt. vihølmen.
Er en af de mange i Øierens Nordende liggende, som Slaatteland og
tildels som Jagtterrain (efter Bekkasiner) værdifulde Øer. De ere alle dannede
ved Opskylling af de betydelige her udmundende Elve; efter dem maa Øieren
have faaet sit Navn, der i oldn. Form maa have lydt Øyjir, i endnu ældre Tid
maaske Øyji, ligesom Ømarksjøen, hvorom Bd. I S. 186 og 398. Søen findes
forøvrigt nu i bevarede oldn. Skrifter kun omtalt med det sms. Navn
Øyja-vatn. Disse Øer have sikkert forandret sig meget i Tidernes Løb; gamle
Øer bortskylles af Strømmen, og nye dannes af det Materiale, Elvene stadigt
Rygh. Gaardnavn o II. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
