Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-242
AKERSHUS
føre med sig (jfr. Kraft, Norges Beskr. I1 S. 341). Deraf kommer det
vistnok tildels, at flere af de i ældre Tid nævnte Øer ikke gjenfindes nu (se
under «Forsvundne Navne»), skjønt det i nogle Tilfælde kan skyldes
Navneforandring. Ogsaa de følgende GN. ere saadanne Øer eller Halvøer af samme
Oprindelse.
108. Fogedøen. Kaldes tälverøia. — Elffuerøen 1666
(Foeget-øen, maaske Del af den samme 0, nævnes dog i samme Jordebog
som liggende under Ryen i Skedsmo). Fogetøen 1723.
Navnet Elverøen maa vel have sin Oprindelse af, at Øen ligger i
Mundingen af de forenede Elve Leiras og Nitjas Udløbsvik.
109. Roshohnsanden. Kaldes rässhølmen. — Rosholmsand
1723.
110. Borgenhovedet. Udt. bø’rjehüe. — Børgenhovet 1723.
111. Rosholnien. Udt. råsshølmen. — Roßholmen 1666.
En Formodning om dette Navns Oprindelse er fremsat ovfr. ved GN. 48, 4.
112. Rudsholinen. Udt. russhøhnen. — Rußholmen St. 111.
Rødsholmen 1666.
11.3. Testvolden. Udt. væssvøllen. — Westfolden eller
West-volden 1666.
FORSVUNDNE NAVNE.
i Berghi i Akrom DN. IV 338, 1363.
Maa efter den tilføiede Stedsbetegnelse have ligget enten i den vestenfor
Glommen liggende Del af Fet Sogn eller i den østenfor Leira liggende Del
af Skedsmo Sogn, se «Gamle Bygdenavne» nedenfor.
i Ranasæ a Fiit DN. VIII 270, 1396.
Bærgh i Ræling RB. 265. Bergh RB. 405. DN. VI 438, c. 1415.
af Tranneimi RB. 404.
Se om Navnet Ullensaker GN. 190; sagdes at være gaaet ind under
Holt i Rælingen, GN. 97.
Gullærud RB. 447.
GnllaruÖ, af Mandsnavnet Gulle (Gulli), se Frogn GN. 62. I en
Jordebog af 1666 er Stedet opført som Sæter under Blesa GN. 60 og skal
endnu høre derunder; et Gullerud findes nu paa Kartet SØ. for Skjatvet.
Tindzrud RB. 447. Thingßrudt St. 111. Tingsrud under
Præste-gaarden 1666.
Tindsruð, af Mandsnavnet Tindr, der brugtes paa Island i 10de og
Ilte Aarh. og maa være kommet did fra Norge. Kjendes endnu som Plads
under Præstegaarden, kaldet Tingsrud. Jfr. Bd. I S. 234.
i Hærekstadum DN. IV 141, 1321. i Harexstaðum DN. V 105,
1339. i Harestadhum DN. IV 389, c. 1370. i Harekstadhum DN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
