Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-248
AKERSHUS
varede Elvenavn Gøyst, af gøysa, sætte i stærk Fart (jfr. det med denne
Elvs Navn sms. Gæysdal i DN. I 480, 1420); om man virkelig har netop
det samme Elvenavn her, kan dog være usikkert. Det turde være muligt, at
Navnet Gjesdal, der findes paa to Steder, paa Jæderen og i Jølster, er af
samme Oprindelse; ved dette Navn kan tænkes ogsaa paa andre
Elve-navnstammer, som geis- (jfr. Aker GN. 172) og geisl- (jfr. Skedsmo GN.
10, 2).
11. 12. Norum vestre og ostre. Udt. norömrn. — i Noreime
RB. 444. Norem 1578. Norum 1594.Vi,Vi. 1617. Norumb (2
Gaarde) 1666.
Nóreimr, sms. af nór n. (Indl. S. 69) og heimr. Det kan ikke af
Kartet sees, hvad der her har kunnet give Anledning til Brugen af Ordet
nor, der med Sikkerhed alene kjendes i Betydning af Indsnevring af
Vandsamling eller Vandløb.
11,6. Jordeiigeu. Udt. jiflænga.
Af Jorde = geröi (Indl. S. 51).
12. 7. Stubbengen. Udt. stubbcenga; sagdes dog mest kaldet
med Hovednavnet nóWómm.
13. Hol. Udt. hol — af Hole RB. 408. Hall (!) St. 105 b.
Holl 1617.
Hóll m. (Indl. S. 56).
14. Loren. Udt. lø"ri. — Leyrin (mere eller mindre forvansket
i Haandskrifterne) Haakon Haakonsens Saga Kap. 104 (Fornm. s. IX
343). a Læyrini DN. I 357, 1384. i Læirini RB. 444. a Lørine
DN. I 476, 1419. i Lørenne DN. II 569, 1444. a Lørenæ DN. V
641, 1474. Løren DN. IV 787, 1516. Lørene 1520. Lørrenn St.
105. Lørenn 1578. Lørendt 1594. Vi, Vi- Lørrenn 1617. Lobren
(2 Gaarde) 1666.
Løyrin, af leirr m., Ler, og vin, se Aker GN. 124. Gaarden omtales
i Haakon Haakonsens Saga i Anledning af, at Kongens Krigshøvding Olaf
Mok blev overfaldet her af Ribbungerne i 1224, medens han var i et
Bryl-lupsgjestebud paa Gaarden.
15. Skea. Udt. sjea. — Gaarden omtales et Par Gange i MA.,
fordi der da stod en Sognekirke her: Skædafs sokn DN. V 338, 1412.
Skæidiof RB. 560. — Skeyde 1520. Skiede 1578. Skiæ 1594.Vi.
Skie 1617. Schee 1666. Schea 1723.
* Skeiðihof. Navnet findes i samme Form i den nordlige Del af
Bohuslen (Kirkestedet Skee). Iste Led er det i Indl. S. 75 omtalte skeiöi n.
2det Led kunde ved første Øiekast synes at være hof n., Tempel (Indl. S.
55 f.). Dette kan dog neppe være saa. hof pleier ikke ellers at
sammensættes med Ord, der betegne lokale Forhold, og der er desuden al Grund til
at sammenstille Skeiðihof med Skeiöiolf, nu Skjøl i Sande Jarlsb. og
paa Eker, der ogsaa, allerede forholdsvis tidlig, findes skr. S kei di of (DN. I
157. VI 63. 411). Derefter maa 2det Led være holf, en Forandring af hvo 1 f
eller hvalf (se Fritzner under disse Ord); Betydningen kunde være ialfald
omtrent den samme, som det af samme Stamme (hvelfa, hvælve) dannede
Kvelv (Kvæv) m. har nu i Norge: Hulning, rundagtig Fordybning mellem
Bakker eller Bjerge (Aasen; jfr. Ross under Ordet). Se ogsaa Ryggiof i Bd.
I S. 339.
15,3. Leikvold. Udt. leikvøll.
Utvivlsomt gammelt Navn, Leikvollr, se Asker GN. 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
