Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. SØRUM
249
15. 8. Tomten. Udt. tåmmta.
15,9. Skea lille. Kaldes væsslesjéa.
16. Berg. Udt. bdérj. — i Bærgbi (2 Gaarde) DN. IV 439 f.,
1391. Berg (lille) RB. 260. Bærgli (2 Gaarde) RB. 286. 444. Bergh
DN. V 640, 1474. Berrij St. 105 b. Berrigh 1578. 1594.7i. Berg
1617. 1666.
Berg n.; synes efter Kartet at ligge paa en isoleret Høide. Efter Gaarden
kaldtes ifølge RB. 260 en Præbende i Halvardskirken i Oslo Bergs pro venta.
17. Aasgaard. Udt. asgal. ■— i Asgarde RB. 408. af
Ass-garde RB. 415. Aaßgaardt 1578. 1594.Vi. Aasgaard 1617. 1666.
Asgarör, af áss m., Aasgaarden.
18. Boler. Udt. Mier. — i Boie DN. V 338, 1412 (paat.:
oster Bø]ar). Bøie NRJ. I 3. Bøller 1.578. 1594.7ü. 1617. 1666.
Bøhler 1723.
Bæl i r f., Flt. af bæ li n. (Indl. S. 46); jfr. Høland GN. 54.
18, 1. Syltelokken. Kaldes sylta.
Se Indl. S. 80 under sult- Sylt blev lier i Sørum forklaret at betyde:
Kilde, Opkom.
18. 2. Stuen. Kaldes Mlerstúa.
18,6. Gjesterhaugen. Udt. jessterliauen.
19. Bognerud. Udt. bangnerú. —• Baunarud (østre, vestre)
RB. 444. Bognerrudt St. 105 b. ^Bognerud 1666. 1723.
Baunaruö, af baun f., Bønne. Om Dyrkning af Bønner i Norge haves
Vidnesbyrd fra 13de Aarh. af, i Magnus Lagabøters Landslov, hvor der paa
et Par Steder tales om «Bønne- eller Næpesenge* (se Glossariet til NgL. V
93). Nogen betydelig Udbredelse har den dog vist ikke havt; Bønner nævnes
oftere som Indførselsartikel i 14de Aarh., og der findes, saavidt jeg ved,
intet Minde ellers i Stedsnavne om denne Væxts Dyrkning, uden det skulde
være det Bougnerud, der 1723 anføres som Plads under Jaeren i Hobøl (Bd.
I S. 380). — Overgangen fra Baun- til Bogn- som F r aun til Frogn.
20. Jultoen. Udt. julton. — i Joluto RB. 445. Jultoen 1666.
Jueltoen 1723.
Sidste Led tó f. (Indl. S. 81), i bestemt Dativform. 1ste Led antagelig
det af Aasen anførte Plantenavn Jol m., der efter ham er Skov-Angelika
(angelica sylvestris). Af samme Udspring kunne flere norske
Steds-navne formodes at være, som Joleim i Gol og det ovfr. nævnte, nu forsvundne
Jo la egg i Fet. Ved andre med Jol- begyndende Navne, der mest findes i
Fjeldregionen, er vel at tænke paa njóli ru., der brugtes om Stængelen
paa en anden Angelika, archangelica officinalis. ■— Er Formodningen
om Oprindelsen rigtig, maa den gamle Form have været Jólató. Vokalen i
1ste Stavelse forandret fra ó til ú, ligesom Festnavnet jól østen- og
nordenfjelds nu er blevet til Jul.
21. Hollesjø. Udt. hø’llsje. — i Hollæsio RB. 444. i Vllasuor
RB. 407 (senere tilskrevet: alias, d. e. efter andre, Hollasio; den første
Form vel simpelthen en Feil i Jordebogen). Hollißøø St. 105 b.
Hellisiø 1617. Hallesiø 1666. Hellesiøe 1723.
Hollisjór efter RB.; Gaarden ligger ved en liden Sø. Jeg ved intet
andet Ord, som kunde passe til Iste Led, end Adj. hollr, huld, velvillig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
