Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. SØRUM
253
(søndre) RB. 443. (nordre) 445. 446. Weßby St. 105. 1578. 1594.
Vi,Vi. 1617. Weßbye (2 Gaarde) 1666.
V e s t b ý r, Vestgaarden.
46, 3. Kuskerud. Udt. kusskerú.
Findes ogsaa i Rakkestad (GN. 121,6; Bd. 1 S. 109). Jeg ved ikke, om
det er et nyere Navn, dannet af det i sen Tid i Sproget optagne Ord Kudsk,
eller en af Tanken paa dette paavirket Forandring af et ældre Navn af ganske
anden Oprindelse.
48. Leikhammer. Kaldes hammaren. — Leghammer(2 Gaarde)
1666. 1723.
* Leikhamarr, af leikr m., Leg. Da Stedet ikke ved sin Beliggenhed
synes egnet til Plads for Sammenkomster til selskabelig Leg, er leikr
formodentlig her at tage i Betydning af Fugleleg (se Indl. S. 64 f.), ligesom i
det ret almindelige Stedsnavn Leikaas.
49. Trangen. Kaldes ligeledes hammaren. — Trangen 1723.
Trangen tindes af og til ellers som Stedsnavn. Paa et enkelt Sted paa
Vestlandet, hvor Udtalen er opgivet, er det Hunkjønsord, ligesom oldn. þ r o n g.
Af Kartet kan ikke sees, hvad der her har givet Anledning til Navnet.
50. Bæregg. Udt. bærægg. — i Bærægh RB. 442. Bereg
DN. IV 787, 1516. Berregh St. 105 b. Berrigh 1594.Vi (brugt af
den daværende Præst i Sørum). Berreg 1617. Bereg 1666. Ber
Eeg 1723.
* Beregg. Kan være afkortet Form af Beruegg, af Elvenavnet Ber a
(der gaar en større Bæk forbi Gaarden ned til Rømua), eller ogsaa være sms.
med ber n., Bær (jfr. GN. 128 i i Høland og GN. 4 i Enebak).
51. Sørli. Udt. sø-li. — Liidh DN. I 476, 1419. Liid DN.
XIII 542, 1529. Liidt 1520. 1578. Lijdt 1594.Vi,Vi,Vi- Sørli 1666.
* Suðrlíð, søndre Li. Denne og de to følgende Gaarde ere Dele af
en opr. samlet Gaard Lið (Hlíð) og sees af de ældre Skriftformer langt ned
i Tiden alm. i Skrift at have været kaldte med dette Fællesnavn, skjønt de
allerede vist meget tidlig have været delte og kaldte med sine nuv. Navne.
51. 3. Braaten. Udt. bra tåa.
Den usædvanlige Udtaleform maa, om den er rigtigt opgivet, være Dativ.
51,6. Bakke. Udt. ba’Me.
52. Mæli. Udt. mælt. — xMerlij 1617. Merli 1666.
* Miðlíð, mellemste Li. Skrivemaaden Mer- eller Mær-, som har været
brugt i de sidste Aarhundreder, skyldes Misforstaaelse af Iste Led.
52,8. Bakengen. Udt. bakænga.
53. Nordli. Udt. no li. — Nordlidh RB. 443. 445. Nordlj
1617. Norlj 1666.
Norðlíð, nordre Li.
54. Mjønerud. Udt. mjønerü. — Mienerud 1617. Miønnerud
1666. Miønerud 1723.
* Mjulnuruð, af mjulna (mylna) f., Mølle, se Indl. S. 68.
55. 56. Asak søndre og nordre. Udt. asakk. — i
Paals-Asakum RB. 444. i Asakom DN. II 569, 1444. Der stod i den
katholske Tid en Sognekirke paa Gaarden; Asaka kirkja eller sokn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
