Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-252
AKERSHUS
Suðreimr, Sørgaarden. Bekjendt Høvdingesæde i den senere MA. og
derfor ofte nævnt. Paa Gaardens Grund staar Kirken, hvorfor Sognet har
faaet Navn efter den.
35,5. Engen. Udt. æ’nga.
36. Solberg. Udt. solbar. — Solberger (Nom.) DN. II 74,
1307. af Solbergum RB. 271.
Solbergar, se Kraakstad GN. 2-5.
37. Ronni Lænse. Elvenavnet udtales rø mua.
Her er Lænse til Optagning af det gjennem den her i Glommen
udmundende Elv Rømua nedflødede Tømmer. Rømua er en ved «Ligedannelse»
fremkommen Form af det ældre Rima (jfr. det deraf dannede Dalnavn i
Rimudale, i Rimadalum RB. 435).
38—40. Bingen vestre, mellem og østre. Udt. bingen. —
um Bingen DN. III 77, 1308 (senere paat.). Bing 1557. Bingenn
1578. Bengen, Bingenn 1594.72,72,72. Bingen (3 Gaarde) 1666.
* B i u g r. Ordet brugtes og bruges om et ved Vægge afdelt Rum paa
et Gulv eller en anden Flade Forekommer ikke ellers som Navn paa gamle
Gaarde (Bingen i Trøgstad er opr. Grændenavn, se Bd. I S. 14), men oftere
som Navn paa Grænder, saaledes i Eidsvold, paa 2 Steder i Nes Rom.
(Aul-inibiugr og Runninibingr), paa Eker (der endnu brugt), maaske ogsaa
i Hedrum (DN. II 579). Som Navn paa Smaagaarde og Pladse fra nyere Tid
er det ret almindeligt, især i Smaalenene.
41. Sennernd. Udt. sahinarü. — Sunnælfuorudb RB. 443.
Sennalwerrudt St. 105. Sunalsrudt (1) 1557. Søndellrudt 1578.
Sendel-rudt 1594.7i- Sundellrud 1617. Sennerud 1666.
S u nn ei f ar r u ð, efter et Kvindenavn Sunnelfr, eller Sunnelfuruö,
efter en yngre Form deraf, Sunnelfa. Dette Kvindenavn kan jeg ellers ikke
paavise, uden dertil skulde høre Sunnilfua, nævnt i Hardanger 1358 (DN.
1 279), som dog ogsaa kan være slet bogstaveret Form af Sun ni f a og snarest
er at opfatte saaledes. Det kunde være dannet som Hunkjønsform til det
ofte forekommende Mandsnavn Sunnulfr, Sunnolfr.
42. 43. Østby nordre og sondre. Udt. ø’ssby. — i Austbæ
DN. IV 338, 1363. ’ i Austby RB. 443. Austbie DN. IV 822, 1542.
Oußby St. 105 b. 1578. 1594.7i,7i. 1617. Oußbye 1666.
Austbýr, Østgaarden. Del af en fordums samlet Gaard, hvortil ogsaa
GN. 45 og 46 have hørt.
44. Lystad. Udt. lý’ssta. — Lygistad (Akk.; nørste, søndre)
RB. 283. Lugstadt 1578. ’Liustadt 1594.7i. 1617. Lystad 1666.
Efter RB. skulde den gamle Form være Lygistaðir, hvilken Form
ogsaa i RB. 491 anføres for Lystad i Skiptvet (Bd. I S. 77). Efter begge
Gaardes Beliggenhed kan et Elvenavn godt være lste Led. Man kunde
maaske tænke paa Elvenavnet Lya (af hlýr, varm, mild), der kan paavises
paa et Par Steder; det bruges endnu om en Elv i Aal og har været brugt
om en Elv i Eidsvold (skr. Lya i DN. V 165, jfr. Eidsvold GN. 177). Hvis
det sproglig gaar an at forklare Gaardnavnet Ly gin i Eidsvold (RB. 273)
af dette Elvenavn, vilde herved Forbindelse være tilveiebragt mellem dette
og Lygistaðir. Maaske er der ogsaa Sammenhæng med Navnene Lye (á
Ly g i) paa Jæderen og Lyen (Lygin) paa Vaage.
45. 46. Vestby sondre og nordre. Udt. ræssby. — i Væsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
