Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-262
AKERSHUS
Ásak.a k., paa Asak GN. 55. 56, ogsaa kaldet Ingir i
bar-Åsa ka k. Ved GN. 57 er anført Grunde, som tale for, at den en
Tid har havt egen Præst. Var Sognekirke. Nævnes ikke hos JN.,
men har formodentlig bestaaet mindst lige saa længe som Refsum K.
Efter Krafts Norges Beskr. I1 S. 395 bevaredes længe paa Gaarden
Levninger af en Altertavle, Kirkedøre m. m., og et Jordstykke kaldtes
da endnu Kirkebakken.
ímis haugs k., paa Imshaug GN. 29; var efter RB. 443 viet til
Maria. Kaldes af JN. 9 «Imishoug Kapel» og siges at være «aldeles
øde». Maaske nedlagt før Reformationen.
Skeiðihofs k., paa Skea GN. 15. Sees af DN. V 338 at have
været Sognekirke. Nævnes ikke af JN. og har maaske været nedlagt
før Reformationen.
GAMLE BYGDENAVNE.
Sørum Hovedsogn kaldtes i MA. Skaun, ligesom flere andre
Bygder paa Østlandet og i det Trondhjemske: Rakkestad i Smaalenene,
Stange paa Hedemarken, Sandeherred, og nordenfjelds Børseskognen,
Skogn søndenfor Levanger og Kvam Sogn i Stod. Man finder her i
Sørum dels Skaun om Bygden i sin Helhed, dels Øystra og Vestra
Skaun om dens østre og vestre Del. Saavidt det kan skjønnes, har
Rømua dannet Grændsen mellem disse to Dele. Bygdenavnet
forekommer paa følgende Steder:
Skaun Haakon Haakonsens Saga Kap. 104. 152 (Fornm. s. IX
343. 402). DN. II 74, 1307. 377, 1384. IV 553, 1406. BB. 218.
260. 267. 407 s. 438.
Øystra Skaun DN. I 357, 1384. II 569, 1444. III 288, 1371.
RB. 221. 264.
Vestra Skaun DN. I 357, 1384. 111 127,1322. IV 493, 1396.
498, 1397. 514, 1399. RB. 221. 276.
Skaun f. Navnet, der maa være ældgammelt, forklares af det gotiske
Adj. skauns, skjøn; de Bygder, som bar det, ere ogsaa alle aabne og tæt
bebyggede. Navnet er forlængst gaaet af Brug her, ligesom det er glemt
ogsaa i de andre søndenfjeldske Bygder; derimod bruges det endnu paa de
tre Steder nordenfjelds, udt. skå’ngna (med den sædvanlige Forandring af
-aun- til -ogn-, som i Frogner for Fraunar).
Om ogsaa den lille østenfor Glommen liggende Del af Sognet har været
indbefattet under Navnet, er tvivlsomt. Den havde, som det vil sees nedenfor,
ialfald i den senere MA. sit eget særskilte Navn; vistnok findes engang en
der liggende Gaard henført til Skaun (KB. 438), men det kan være en let
forklarlig Unøiagtighed.
Den østenfor Glommen liggende Del af Sørum S. kaldes i MA.
Sandar, Sandene, eller Sandrinn, Sanden (den første Form i DN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
