Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-266
AKERSHUS
12. 14. Ulreng nordre og sondre. Udt. ullrinq. —
Vller-engh RB. 409. Vllæræng (søndre) DN. V 288, 1400. Vlleræng DN.
V 320, 1407. Vllereingh (søndre) DN. V 376, 1420. Vllreng 1520.
Wllereng 1578. Wlleren 1594.V2.V8. Wlldrinng 1617. Vidring 1666.
Uldring (2 Gaarde) 1723.
Ullareng. Iste Led kau være Gudenavnet Ullr; jfr. dog, hvad der er
anført om en anden Stamme Ull- i Stedsnavne ved Fet GN. 80.
12, 2. Sundstuen. Udt. sunnstüa.
12,3. Nygaard. Udt. ný’gal.
14,5. Braaten. Udt. bratån,
13. Boler. Udt. Mier. — Bøller 1578. 1594.V4.V4. 1617.
Bøhler 1666. 1723 (ogsaa da 2 Gaarde).
* Bælir f., Flt. af bæli n. (Indl. S. 46).
15. Leirsund. Udt. letrsunn. — Lersund 1557. Leersund
1666. 1723.
* Le ir usund, af Elvenavnet Leira; over deune Elv er her gammelt
Sundsted (nu Bro).
16—’18. Kjus nordre, sondre og lille. Udt. Içils. — i Kioos
(2 Gaarde) RB. 307. af Kios (søndre) RB. 409. i Kius (nordre øvste)
BB. 411 s. Huinkios BB. 249. Kiuß St. 112 b. 1578. Kiuffs 1594.
Vi/A.Vi. Kiuß 1617. (3 Gaarde) 1666.
K j ó s s m., om hvis Betydning se Indl. S. 60. Udtalen med u findes
ogsaa ved Nes GN. 166; af RB. 411 maa sluttes, at den brugtes allerede i
15de Aarh. — En af Parterne kaldes i RB. 249 Huinkios. Dette Navn synes
at maatte være sms. med hvinn m., en Rapser; Navnet har altsaa
formodentlig en Tid været brugt, fordi denne Part engang har havt Beboere, om
hvis Ærlighed man ikke havde gode Tanker. Jfr. Vendkvern i Vang Hdm.,
der i St. skrives Huinnequern.
16,2. Lokken. Kaldes Igu’sløkka.
18,2. Farseggen. Udt. falsæggen.
Kan til lste Led have far n. i Betydning af Færselsvei, der synes at
findes i denne Betydning i flere Stedsnavne (som Fardalen, Farsjøen). Veien
fra Skedsmo Kirke ned til Leirsund gaar forbi Gaarden. Man kunde nok
ogsaa tænke paa Mandsnavnet Fader; men derimod kan anføres, at dette Navn,
der var almindeligt i Sverige og Danmark i ældre Tid (Lundgren S. 50. O.
Nielsen S. 24), neppe kan paavises brugt i Norge
19. Tomt. Udt. tåmmt. — Tompt RB. 239. Tuft RB. 409.
Tompt 1520. Thomptt St. 113. Tomptt 1578. Tompt 1594.Vi- JN.
467. 1617. Tombt 1666.
Tomt f., se Indl. S. 82 under tupt.
20. Slogum. Udt. sló’ómm. —i Sloghæimi RB. 218 s.
Slogh-eim (Akk.) RB. 280. af Slogheimi RB. 409. Slaim St. 113. Slogum
1578. 1594.Vi- Sloim JN. 467. Slougum 1617. Slogumb 1666.
Slogum 1723.
1 Præsten Oluf Farsen («Pharsen») i Lier i Slutningen af 16de Aarh. (JN. 345) kan have
været af dansk Slægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
