Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. SKEDSMO
269
er Erindring bevaret om det samme Elvenavn i adskillige Gaardnavne paa
forskjellige Steder i Landet.
34,3. Stranden. Udt. stranna.
Ligger ved Nitja.
35. 36. Holt østre og vestre. Udt. liølt. — i Holtte DN.
IV 324, 1361. i Holte (sondre) RB. 218. 249. 411. 445. DN. II
497, 1422. Holtt St. 113. 1578. 1594.Va,Vi. 1617. Holt (2 Gaarde)
1666.
Holt n., se Indl. S. 57.
35, 1. Bakken. Udt. bakken.
37. Skedsmo forrige Præstegaard.
Skal efter Krafts Norges Beskr. 11 S. 387 have hedet Huseby; men herfor
er ingen ældre Hjemmel funden. Det er vel snarere rimeligt, at
Præstegaarden er den gamle Gaard Skeiðismór eller Skei ðs mo r, hvorefter Sognet
har faaet Navn (se ovfr. ved Sognenavnet).
37,2. Korset. Udt. kårrse. Ogsaa kaldet Skedsmokorset.
Ligger ved et Veiskille og har sit forøvrigt neppe synderlig gamle Navn
deraf.
37, 4. Lund. Udt. lunn. — Lunder vider Skæidzsmo RB. 249.
Lun dr m., Lunden (Indl. S. 66).
37,5. Sandbakken. Udt. sannbaJcJcen.
37. 15. Præstmosen. Udt. prcé sstmåsan.
Af mo si m. i Betydningen; Myr (Indl. S. 67).
38. Høkelund. Udt. høkehmn.
Har antagelig sit Navn efter Professor Niels Høegh, som var Præst her
paa Skedsmo ved Begyndelsen af 19de Aarh. († 1806). Skreves ogsaa før
Høeghslund.
39. 40. Braanaas nordre og søndre. Udt. bra nås. — i
Brunase, Brunasom (østre, mellem) RB. 409. i Brwnasse (nordre)
DN. V 644, 1475. Brunas Reg. 12, 1403—1404. Brannaaiß St.
112 b. Braanaa|B OC. 67. Brunaas, Bronnaas 1594.Va,Vi- Brønaas,
Brønnaas 1617. Brønaaß (2 Gaarde) 1666. Braanaas 1723.
Brunáss, snarest af bruni m., Brand, der nu paa Østlandet paa mange
Steder har Ligedannelsesformerne Braana, Braanaa. Navnet sigter vel snarest
til en her engang indtruffet Skovbrand; af lignende Grund maa det være, at
adskillige lavere Høider paa Østlandet føre Navnet Braanen (Braanan,
Braa-naan).
41. Skrimstad. Udt. skrimmsta. — i Skrimstadum DN. II
375, 1383. af Skrimstadom RB. 409. Skimstad (1) RB. 239.
Skrem-stadt 1557. Schrendstadt 1594. Vi. Skrimstadt 1617. Schrimbstad
1666.
Jeg kjender intet andet lignende Navn end Fjeldnavnene Skrim (ogsaa
skr. Skrimsfjeld) i Sandsvær og Skrimkolla paa Dovrefjeld; om Forklaring
af et Fjeldnavn kan dog her af tiere Grunde ikke være Tale. Det kunde
være fristende at formode, at Navnet var en Afkortning af Asgrimsstaöir,
af Mandsnavnet Asgrim. Saadanne Afkortninger af et Navns 1ste Stavelse
findes hist og her (f. Ex. Fikstveit i Skjold, opr. Ofeigsþveit efter DN.
XIV 63, jfr. «Norske Fjordnavne* i Festskriftet til Prof. Unger 1897 S. 71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
