Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-268
AKERSHUS
Efter RB. skulde Navnet have lydt Skopuválir. 2det Led er Flt. af
váll m. (Indl. S. 84). Stammen i Iste Led gjenfindes maaske i Skotvet i
Yaaler Sml. (Skopþweyt 1405, DN. II 443) og i Skoppum i Borre. Der er
Bd. I S. 373 udtalt den forøvrigt meget usikre Gisning, at disse Navne kunde
hænge sammen med s k o p a, tage Tilsprang, og at Stammen kunde være
indkommen i Gaardnavne gjennem et Elvenavn. Ogsaa her er der en liden Bæk,
som udspringer nordenfor Gaarden og gaar til Leira.
28,4. Heia. Udt. hei’a.
Vistnok ganske nyt Navn.
29. 30. Sørum vestre og østre. Udt. sørömm. — a
Sudr-eimom RB. 409. Sudrem DN. V 642, 1475. Sudrim (søndre) Reg.
19, 1346—47. Sørrum St. 114. Sørum 1578. 1594.7i.7i. 1617.
Sørumb (2 Gaarde) 1666.
Suðreimr, sms. af su8r og heimr, Sørgaarden.
29,44. Tilla cara.
Har efter eu i Bygden meddelt Oplysning faaet dette Navn til Erindring
om en Dame, hvis Fornavn var Karen.
30,2. Over. Udt. aver.
31. 32. Kjeller vestre og østre. Udt. Jçæ’ller. — a Tiællum
DN. XIII 5, 1325. a Tiollum DN. I 153, 1325. V 126, 1342. a
Tiollum RB. 411. a Tioldhum RB. 410. Tiældar (Gen.), a Tioldum
DN. IV 543, 1404. Tielle 1520. Kieller 1578. 1594.7i,7i. JN. 467.
1617. Kielder 1666.
Naar de ældre Skriftformer godtgjøre, at Navnet opr. har begyndt med
Tj-, kommer man let til at forklare det af tjald n., Telt, der vel, som andre
Intetkjønsord, i Brug som Gaardnavn maatte kunne gaa over til Hunkjøn i
Flt. (Indl. S. 11 —12). Men derimod taler, og maaske afgjørende, at de tre
ældste Kilder, fra Iste Halvdel af 14de Aarh., enstemmig give Navnet med
11, ikke med ld. Ogsaa paa andre Steder er der Spor til Navne af en Stamme
tjall-. I RB. 495 anføres en nu ei længere kjendt Gaard a Ti all, der synes
at have ligget i Glemminge, og det samme Navn som her har man maaske i
Tjelle i Skaanevik (udt. Kjedle) i Tjelle i Nesset, uagtet dette i AB. 74
skrives af Thiolam. Om Betydningen kan jeg ingen Oplysning give.
33. 34. Nitberg østre og vestre. Udt. nebboér. — Nitbergh
RB. 409. Nidbergh RB. 274. 411 s. (østre) DN. IV 478, 1395.
Nid-berg DN. III 412, 1402. IV 539, 1403. Nidbærgh DN. IV 543, 1404.
Nidberg DN. V 641, 1475. Nydberg 1520. Nidberg NRJ. I 4. DN.
V 804, 1536. Nødberge 1578. Nøtteberig 1594.7i,7i. Nøtteberg
1617. Nitteberg (2 Gaarde) 1666.
* Nitjuberg, hvori Iste Led er Elvenavnet Nitja; Gaarden ligger
paa en Høide ikke langt fra denne Elv. Nitjuberg er først afkortet
til Nitberg og derefter ved Konsonant-Assimilation blevet til Niðberg,
en Form, der efter de ovfr. givne Oplysninger ialfald allerede har været
brugt ved 1400; deraf er da den nuv. Udtale fremkommet. Elvenavnet
Nitja findes allerede i Olaf den helliges Saga (Heimskringla, Jonssons
Udg. II 237), skrevet Nicia, Nizia; videre fremgaar Nitja som
Elve-navnets gamle Form af Dalnavnet Nitjudalr (se ved det følgende Herred).
JN. 332 og fl. St. kalder Elven Nittiun, der tyder paa, at man allerede da
har brugt den ved < Ligedannelse» opstaaede Udtaleform Nykjua, som endnu
ialfald tildels bruges. I samme Form har man dette Navn nu om en Elv,
der falder i Mjøsen N. for Espen Station paa Hedemarken, og om en Elv i
Lier (ogsaa kaldet Solbergelven, skr. Nittiun, Nittiø JN. 83. 343); desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
