Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-272
AKERSHUS
56, 1. Aasen. Udt. åsen.
56, 4. Hesteløkken og Østløkken. Udt. hæ ssteløklca.
øsst-løkka.
56,8. Salerud. Udt. sa’lrú.
Se Høland GN. 31, 2.
56, 11. Kroken. Udt. kró’ken.
57. 58. Berger søndre og nordre. Udt. bæ" r jer. — Berger
(2 Gaarde) 1666.
* Bergar f., Flt. af berg n., se Indl. S. 43.
59. Mtsund. Hellerud. Sundtveiten. Udt. nettsunn. hcéllerú.
sunntveita. — J) Nittesund 1666. 1723. 2) Hællorud RB. 410.
Hellerudt 1578. 1594.7a. 1617. Hellerud 1666. 3) Sundtveten
(allerede da forenet med Nitsund) 1723.
v) * Nitj usund, af Elvenavnet Nitj a, se ved GN. 33. Her er gammelt
Overfartssted over denne Elv, i Veien fra Oslofjordens Bund op til Mjøsen.
2) Helluruð, af hella f. i Betydning fladt Berg.
3) * Sundjiveit. Gaarden har vel opr. hedet Þveit og faaet sund
tillagt efter Beliggenheden nær Sundstedet.
60. Hvam nordre. Udt. vamm. — Huam (Akk.) RB. 260. St.
112 b. 1578. 1594.74. Huamb 1617. 1666.
Hvammr m., se Indl. S. 57. Søndre Hvam, Del af samme Gaard, er
GN. 70.
61. Kraakerud. Udt. kråkeru. — Krakostad (Akk.) RB. 293
(vel blot Uagtsomhedsfeil for -rud). Kragerud 1578. 1594.74. 1617.
1666 (med Pladsen Røchind). Kraagerud 1723.
* Krákuruð, hvis første Led er Kråka f., hvorom se Kraakstad GN.
10. For en Forklaring af Elvenavn er her ikke stor Rimelighed, da der kun
er ubetydelige Bække i Nærheden.
62. Fletstein. Udt. flesstein. — i Frettosteini DN. IV 171,
1331. i Fretosteini DN. IV 264, 1348. Frætterstein RB. 253. af
Fretarsteini RB. 410. Fløttstenn 1617. Fletstehn 1666. Fletsten
1723.
Jeg har hørt gjettet, at Iste Led her kunde være frétt f., Spørgen, i
dette Ords Brug om Henvendelse til Guderne for at faa Kundskab om det
Tilkommende (ganga til fréttar, se Keyser, Samlede Afhandlinger S. 372).
Man maatte da vel holde sig til den i RB. brugte Form Frettarsteinn
og tænke sig, at Gaarden havde faaet Navn efter en Sten, som man paa en
eller anden Maade havde benyttet til at skaffe sig Orakelsvar. Jeg tinder det
dog rimeligere at forklare Navnet paa en ganske anden Maade, af et Elvenavn
Fretta, hvorpaa ogsaa Iste Leds grammatiske Form i de to ældste Kilder
tyder. I BK. 35a nævnes «i aanne Frrtto» (Sogndal, Sogn). Dette Navn
er vistnok feilskrevet, som saa mange andre Navne i denne Jordebog; men
det synes ikke at kunne rettes anderledes, end som Munch har gjort i
Udgaven, til Fretto. Her ved Fletstein er en liden Elv, som løber ned i Nitja
paa Grændsen af Skedsmo og Nittedalen. Af samme Elvenavn kunde
forklares Frette i Etne (opr. vel Frettin) og Fretteim i Aurland og i Vik.
Elve-navnet Fretta har mulig intet at gjøre med frétt eller fregna, at spørge;
jfr. dog Ullensaker GN. 80. Den «Sten», hvorefter Gaarden har Navn, er vel
den samme som «Gjelleraasstenen», der omtales af JN. 335 i 1594. Den maa
efter den Rute, Biskoppen sees at have fulgt, have været omtrent her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
