Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’314
AKERSHUS
66. Ingjer. Udt. ingjæl. — i Ingagarde (!) RB. 220.
Inge-geirde RB. 296 s. Ingigiærdi RB. 435. Ingerdh DN. III 661, 1475.
Ingegerd 1520. Ingierdh NRJ. I 13. Enger 1594.Vi- Ingegierd OC.
153. Ingier 1617. Ingierd med halve Schitzmoe 1666. Ingier med
Østre Maastad 1723.
Det er klart, at den først anførte Form Ingagarðr maa være feilagtig.
Heller ikke synes der efter de ældre Skriftformer at kunne være Tvivl om,
at Iste Led ikke kan være inn, ind, og følgelig Betydningen ikke: indgjerdet
Jord. late Led synes endelig efter Skrivemaaden i RB. 296 og 43-5 ikke at
kunne være noget af de to vel kjendte Personnavne Ingi eller Inga. At
In gi- ikke skriver sig fra noget af disse Navne, bestyrkes ogsaa ved
Ingi-grof i RB. 11, nu Enggrav i Lunde. Skulde Ingi- her være en Ændring af
engi n., afledet Form af eng f., Eng? Navnets Betydning vilde da blive:
Engjordet. — Det som Underbrug i 1666 anførte Schitzmoe maa være GN. 84
nedenfor.
67. Kauserud. Udt. Tcausrú. — Kausarud RB. 434.
Kau-sarudh DN. IX 258, 1439. Kuffzrud 1520. Kwrssrudh NRJ. I 13.
Kosserud 1557. Kuserudt 1578. Kußerudt 1594. Vi. Koußerud 1666.
Kousrud 1723.
Kausaruð. Iste Led kausi m., gammelt Navn paa Katten, opr. vel
Kjælenavn; oftere i Gaardnavne gjennem dets Brug som Tilnavn til Mænd
(mærk særlig Kausanrød i Gjerpen, i RB. 39 Kausarnarudh, efter en Mand,
som har været kaldet Kaus-Arni, Katt-Arne). Jfr. Bd. I S. 31. 55.
68. Dromsrud. Udt. dró’mmsrú eller dró’nnsrú. —
Drums-rudh RB. 434. Drumßrudt St. 92. Drombßhuus (!) 1594.V*.
Drumß-rud 1666. Dromsrud 1723.
* Drumbsruð, hvori Iste Led maa være drumbr m., Trækubbe, brugt
som Tilnavn (K. Rygh S. 12). Jfr. Vestby GN. 102 og Kraakstad GN. 141.
Udtalen med n forklares af den hyppige Vexlen af m og n foran s. — Samme
Navn i Stange (GN. 143, 3), hvorhen det dog maaske er kommet ved
Opkaldelse herfra
69. Holt. Udt. hølt. — af Holtom RB. 434. i Holtæ DN. IX
258, 1439. Her stod i MA. en Sognekirke: Holz k. RB. 434. Holta
sokn RB. 253. — Holt NRJ. I 13. Holtthe 1578. Holt 1594.Vi. Holt
med Skadeland 1666. Holt 1723.
Holt n. (Indl. S. 57).
69, 1. Skadeland. — af Skadalande RB. 434. Anført som
Underbrug til Holt 1666.
Skaða- er Iste Led i flere Gaardnavne i deres ældre Form, jfr. S. 50
ovfr. Her kunde kanske tænkes paa skaði m. i Betydning af Skade; Holt,
hvorunder Gaarden er gaaet ind, ligger nær Rømua, en Elv, der i Tidens Løb
har gjort megen Skade ved Jordfald.
70. Ormstad. Udt. ärmsta. — i Aurmodzstadhom RB. 434.
Aarmostadt St. 92. Ormestadt 1594. Vá. Ormstad 1617. 1666. 1723.
Aurmóðsstaöir, som efter de anførte Vidnesbyrd maa antages at være
Navnets gamle Form, synes at forudsætte et Mandsnavn Aurmóðr, der ikke
kjendes ellers. Jfr. dog Armodsson, der forekommer 2 Gange i 14de Aarh.
(DN. II 302. VIII 160, Valdres og Sigdal).
71—73. Yettal lille, søndre og store. Udt. vé’ttal. — af
Vittale (nordre) DN. I 118, 1312. i Vittale DN. IV 111, 1316. i
Vittale DN. IV 332, 1362. i Vittalle (søndre nordre) DN. IV 360,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
