Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ULLENSAKER
319
100. Stensby øvre. Udt. stœ’nnsby. — Steensbye 1723.74.
Se GN. 95.
101. Rotnebu. Udt. rattnebú. — Rotneboe 1666. 1723.74.
Rotna findes som Elvenavn i Grue (af ro tinn, raadden?); af dette
Elve-navn kan mulig ogsaa Rotneim i Gol foiklares. Her synes der ikke at være
noget Vandløb, hvorpaa Henførelse til Elvenavn kunde grundes. Ordet Rotta,
Rotte, er for ungt i Sproget, til at der kan tænkes paa det her; var det
gammelt, kunde Rotna- være Gen. Flt. deraf, -bu er vel bú n. (Indl. S. 46).
102. Stovner. Udt. stø"mmner. — Stoffner 1617. Stomner
1666. 1723.74.
* S tufnar, Flt. af stufn (stofn) m, Træstubbe (Indl. S. 79).
103. Jaeren. Udt. ja em. — Jaren 1594.74. Jahren 1666.
Jaren 1723.
11 Jaðarr m., se Indl. S. 59.
101. Skryta. Udt. slcryta. — Skryten 1666. Schrytten
1723.74.
Vel snarest et nyere Navn; ellers fundet etsteds som Navn paa et Skjær
(i Været Holten i Leka). Af de hos Aasen og Ross anførte Ord, som her
kunde komme i Betragtning, er maaske at lægge Mærke til Skryt m. og
Skryt n., Tryne, og Skryte n, fortørret Træ.
105. Austad. Udt. ø’ssta. — Audiksstad (Akk.) RB. 294.
Aastadt St. 91b. Odstadt 1578. Oustad 1594.74. 1666. 1723.
Om Navnets gamle Form se ovfr. S. 206.
106. 107. Stokstad ovre og nedre. Udt. stäJcksta. —
Stokka-stad (Akk.) RB. 292. i Stokstadhom RB. 430. Stockstadt 1578.
Stoekestadt 1594.74,7a. Stochstad 1666. Stochestad (2 Gaarde)
1723.
Se Kraakstad GN. 88.
108. Julset. Udt. julsett. — Julesett, Hiiffuelselt 1578.
Hiul-sett 1594.74. 1617. Juelset 1666. Hiulset 1723.
Efter de ældre Skriftformer er der stærk Grund til at antage, at Navnet
i opr. Form har begyndt med H-. Det hører vistnok sammen med Hjulstad
paa Inderøen, udt. Jøl- med tykt 1 og skr. med H- lige fra 16de Aarh., da
det først forekommer (NRJ. II 222). 1ste Led synes at maatte være et
Mands-navn. Det er sandsynlig Híðnlfr, som ikke kjendes fra Norge, men vel fra
Sverige (Lundgren S. 101), ligesom det var brugt i Tydskland. Altsaa
Hiðulfssetr. — Samme Oprindelse er mulig ved flere nu med Juls-
begyndende Gaardnavne, hvor der ikke haves sikker Oplysning om den gamle
Form (se f. Ex. Bd. I S. 115).
109. 110. Furuset nedre og ovre. Udt. fu rusett. — i
Furu-sætre RB. 429. i Furusetre (øvre) RB. 436. Paa Gaarden stod i
MA. en Sognekirke; Kirken og Sognet nævnes RB. 261. 294. 435.
DN. III 661, 1475. VII 386, 1434.’ 486, 1478. — Fforesetther NRJ.
I 12. Furresether St. 92. Furesetter 1578. Furreßett 1594.7i,72.
Fureset 1666. Furuset (2 Gaarde) 1723.
Furusetr, se Aker GN. 111.
111. 112. Algrein nordre og sondre. Udt. &lgrémm. —
Algharæirns (Gen.) RB. 436. i Alfuæreimi (søndre) sammesteds. Alg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
