Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’326
AKERSHUS
Navnet findes ogsaa i Nannestad, GN. 125; derimod kan jeg ikke sikkert
paavise dette Forled i noget andet Stedsnavn i Norge. Efter Udtalen med a
i 2den Stavelse er der vel Grund til at antage, at Vokalen i Iste Stavelse er
opr. kort. Mulig er Iste Led det af Aasen fra Romerike anførte Mjele m.,
et Slags fin Sandjord.
169. Melby. Udt. mdé’lby. — i Mædalby RB. 426. Melbye
1666. 1723.Vi.
Meöalbýr, Mellemgaarden.
170. Bratval. Udt. brattvol. — Brattwold 1617. Bratvold
1666. 1723. Va.
2det Led kan være enten hváll m. (Indl. S. 56 under ho 11) eller váll
m. (Indl. S. 84); altsaa enten JBrattihváll eller Brattiváll.
171. Hannestad. Udt. hcCnnasta. — i Hanastadom RB. 219.
i Hanastadhum RB. 410. 420. i Hanastadhom RB. 427. Hannestadt
1578. 1594. Va- Hanestad 1666. 1723.
Hanastaðir. Oftere forekommende Navn paa Østlandet (Tune,
Brandval, Rendalen, Gausdal, Røken). Vel af et ellers ikke i Norge paavisligt
Mandsnavn Hani, men kan nok ogsaa tildels komme af hani som Tilnavn
(K. Rygh S. 24). Spor til Mandsnavnet findes i Sverige og Danmark
(Lundgren S. 96 og O. Nielsen S. 40). Hani forekommer usms. som Gaardnavn i
Høiland og i Bruvik, og etHaneimr i Tingvold; disse Navne maa selvfølgelig
være at forklare anderledes.
172. Sand. Udt. sann. — Sand 1594.Vi. 1666. 1723.
* San dr m., Sanden.
173. Klokkeset. Kaldes Wien. — Klockeset 1666. Klocheset
’l 723. Vi.
Sandsynlig Klukkarasetr, af klnkkari, Klokker; altsaa gammel
Klokkergaard, formodentlig for Klokkeren ved Hovin K. — Om Formen Hole
for ho 11 se Indl. S. 56 under det sidste Ord.
174. Kverndalen. Udt. hvcénnclalen. — Querndalen 1666.
Qverndal 1723.1,*.
Ved en fra Nordby tjernet til Leira løbende Kvernebæk.
175. Nordby. Kaldes hrú’stúa.
175, 1. Krusestuen. Er Hovedbrugets nuv. Navn, se ovfr.
Krus- tindes i temmelig mange Stedsnavne af nyere Oprindelse, som
Krusedokken i Gol, Krusen (svagt bøiet f.) i Haa, Krusefjeld i Høgsfjord,
Kruserud i Seljord, Krustjern i Gjerdrum. I enkelte Tilfælde kau maaske
tænkes paa Familienavnet Kruse; men denne Forklaring forslaar ikke overalt;
man venter snarest i Iste Led at have et Plantenavn eller lign.
175,3. Grønbæk. Udt. grø’nnbæTck.
176. Barnkjenn. Udt. båmik,ænn. — Barnekimset 1636.
Barnkind 1666. 1723. Vi.
Ligger ved et Tjern af samme Navn. Barntjern er et ikke sjeldent Navn
paa Tjern, maaske at forklare af, at et Barn engang er druknet i Tjernet
(jfr. Barnafoss paa Island, Kålund Hist. topogr. Beskr. af Island I 323).
Formen fra 1636 vækker Formodning om, at det nuv. Gaardnavn er en
Afkortning af et opr. Barnatjarnssetr, sms. med setr (Indl. S. 74), jfr.
Vestby GN. 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
