Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’328
AKERSHUS
188. Fløgstad. Udt. flølchsta. —■ a Fliuxstodum (vestre) DN.
IV 211, 1341. Flystadt 1594.Vi. Fliugstad 1617. Fløgstad 1666.
1723. Vi.
Se Sørum GN. 87.
188. 12. Nordmyrcii. Udt. nó 1/rnýra.
189. Melby. Udt. mæ’lby. — i Mædalby RB. 440. Melby
1617. 1666. Melbye 1723.
Se GN. 169.
190. Trandum. Udt. trannömm. — i Trænneime RB. 427.
Trandum 1666. 1723. Vi.
Naar man sammenholder dette Navn og det følgende med Stedforholdene,
bliver det utvivlsomt, at det Ord, som her er sms. med heimr, maa være
et Elvenavn, hvis Stamme lader til at være Trann- eller mulig Trand-
Gaarden ligger ved Sydenden af Trausjøen, hvor den sender en Bæk ned til
Her-sjøen. Der er endel andre Gaardnavne, som maa henføres til samme Stamme,
saaledes Trandeimr ovfr S. 147 og Tranneimr ovfr. S. 242, Trandby i
Lier (Trandabýr i MA.), Trandal i Hjørundfjord; muligt er det dog, atdisse
Navne ere at fordele paa to forskjellige Stammer, Trann- og Trand-. At
adskille er et oftere forekommende Gaardnavn Trandum, Trandeim, Trondeim,
der svarer til gammelt Þróndeimr, Þrándeimr, se f. Ex. Eidsvold GN. 206.
191. Tranbotn. Kaldes bättn. — Trandbotten 1666.
Tran-hotten 1723.Vi-
Har Navn af Beliggenheden ved nordre Ende af Transjøen, jfr.
foregaaende No.
192. Hveim. Udt. veim. — Hoem NRJ. I 13. Huem 1666.
Wem 17 23. Vi-
Er en eiendommelig sammendraget Form af Hóeimr, sms af hór, hår,
høi, og heimr. Denne Sammendragning forekommer ogsaa ellers, i GN. 56
i Nannestad (se der) og i Kvem i Østre Toten, alm. skr. Hveem, i MA. paa
mange Steder Hóeimr. Paa det sidste Sted er Overgangen til den nyere
Form antydet allerede ved Skrivemaaden Huæimr i et Brev af 1348 (DN.
III 216); den maa ogsaa være foregaaet temmelig tidlig, siden Hv- her,
ligesom i de opr. dermed begyndende Ord der i Egnen, er blevet til Kv-.
— Gaarden synes efter Kartet at ligge paa en liden Høideryg mellem Myrer.
193. Aur. Udt. aur. — Ouffiur 1578. Offuer 1594.Vi- 1617.
Offre 1666. Our 1723.V2.
Kan simpelthen være Ordet aurr m., Grus, Grusgrund, ligesom Urskog
GN. 31. Da Gaarden ligger ved en liden Sø, og Aurr ellers forekommer som
Sønavn (Bd. 1 S. 206), kunde det dog være, at Navnet fra først af havde
tilhørt Søen.
194. Yekato. Udt. vcéTcatö. — Huegethue 1594.Vi- Huegetaa
1617. Huegetoen 1666. Weggeton 1723.
Sidste Led tó f., Grønning (Indl. S. 81). Første Led maa, hvad ogsaa
de ældre Skriftformer her tale for, have begyndt med H v- og være det samme,
som man har i Hveker i Vaaler Sml. (i Huikæ 1333, DN. III 159); mulig
hører Kvæka i Vang Hdm. ogsaa hid. Den eneste lignende Ordstamme, som
kjendes, er den, man har i oldn. hvika, der, ligesom endnu tildels kvika,
bruges om ustø, usikker Bevægelse, især undvigende, tilbagevigende, og i
deraf afledede Betydninger. Er her virkelig Slægtskab, staar det endnu
tilbage at forklare, hvorledes et saadant Ord kunde komme til Anvendelse i
Stedsnavne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
