Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’372
AKERSHUS
Maade, hvorpaa det findes skrevet i senere Tid, allerede i KB., er et sjeldent
Exempel paa virkelig, allerede tidlig indtraadt Forvanskning af et Stedsnavn;
KB. adskiller ellers t og ‡> korrekt, og det er overhovedet først lidt efter 1400,
at Forvexling af disse Lyd i Skrift griber om sig.
18,6. Maurbraaten. Udt. maurbråtån.
Af maurr m., Myre.
20. Lillemarksæter. Kaldet efter et Skovstykke Lillemark.
21. Sandholt. Udt. sannåll. — i Sunælde RB. 429. i
Sunn-aldom RB. 471 s.- Sunnall Reg. 123, 1437. Sawll (vel Feil for
Sanwll) 1520. Sanndtuoldt St. 96. Sanull 1578. Sanolff 1593.Vi.
Sandholdtt 1617. Santzolt 1666.
De anførte Former i RB. og den nuv. Udtale vise, at den i senere Tid
brugte Skriftform Sandholt er helt igjennem urigtig; 1ste Led kan
ligesaa-lidet være s a n d r, som sidste Led holt. Den nuv. Form synes at maatte
have faaet samme Vokal i begge Stavelser ved Ligedannelse, og deraf at
følge, at i Sun nal dom maa være den af de to Former i RB., som er den
rigtigste. Stammestavelsen Sunn- kunde maaske formodes at være opr.
Sürn-, en Stamme, der i Stedsnavne findes brugt i Navne paa Elve og
Øer (Súrnardalr, Surnøy); noget nordenfor Gaarden her falder en større
Bæk ud i Vormen. Hvad 2den Stavelse angaar, kan der være Opfordring til
at minde om, at en Endelse -ald- findes i Navne paa Søer og Øer. Derhen
hører vel Søen Varalden i Vinger (Veraldr efter NgL. II 491) og Ønavnet
Bataldr i Søndfjord (Snorra Edda II 492; á Bataldri Fagrskinna S. 170 og
fl. St.); i Hunkjønsform -old haves Endelsen i Ønavnet Róold (Roald paa
Søndmør og Rolla i Senjen).
22. Rokholt. Udt. rø’JcMlt, raJcJcålt. — a Ræykholte DN. I
165, 1328. a Ræykhollte DN. I 176, 1332. i Ræykhollte DN. I 205,
1339. a Ræipphollttom (!) DN. XV 19, 1340. i Ræykholte DN. I
218, 1341. a Ræykholte DN. I 223, 1342. Reyckholt 1520. Røcholt
NRJ. I 18. Røgholt St. 96. Rogholtt 1578. Røgholdt 1593.Vi-
Røg-holt 1666.
Røykholt, jfr. Skedsmo GN. 104. Findes ikke ellers i Landet.
23. Invidia. Skal kaldes vi’llbrÉrslcauen.
Skriftnavnet, der ikke kan være andet end det latinske Ord invidia,
Misundelse, er tydelig nok af sen Oprindelse. Denne og de følgende Gaarde
(til og med GN. 41) ere Pladse og Skovstykker i Almenningen, som vistnok
for en stor Del skylde det her i sidste Halvdel af forrige Aarh. og
Begyndelsen af dette drevne Eidsvold Guldværk og Kobberværk sin Tilblivelse.
24. 25. Storbraaten søndre og nordre. Udt. storbråtwn.
26. Bleikeberg. Udt. blei’kebär.
27. Rundtom. Udt. rú’nttömm.
Ret hyppigt Navn paa Pladse og Smaaparter paa Østlandet; dets Mening
kan jeg ikke forklare nærmere.
28. Solberg. Udt. sö’lbdér.
Her utvivlsomt Opkaldelsesnavn.
28,3. Tjæregraven. Udt. Jçy’rugråva.
Jfr. Nesodden GN. 46, 2.
29. Mortkjernfossen.
Efter et Tjern Morttjernet, af Fiskenavnet Mort (Leuciscus rutilus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
