Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’374
AKERSHUS
45. Aasgaard. Udt. asgal. — Aaßegaarden 1578. Aaßgaard
1593.74. 1666. Aasgaard 1723.
Kau meget vel komme af áss m., Aas; men da adskillige andre
Oprindelser ere mulige, er her lignende Uvished som ved GN. 43.
46. Berger Sag. Skal kaldes julsúdalen, efter GN. 42.
47. Haug. Udt. hau. — Howgh 1520. Houg 1578. Houff
1593.74. Houg 1666.
Haugr m., se Indl. S. 53.
48. Langvegg. Udt. langvæqg. — Longewegh NRJ. I 19.
Languegh 1578. 1593.7a. Langveg 1666.
* Langveggr, den lange Væg. Sigter vel snarest til en lang Li i
Nærheden (jfr. Indl. S. 85); men veggr kunde nok ogsaa forstaaes om en
Hus-væg, hvorved Navnet vilde blive ligetydigt med det oftere forekommende
Langhus (Kraakstad GN. 122).
49—51. Dokken ovre, vestre og ostre. Udt. dø’føe. — i
Dokkini RB. 430. 474. 480. i Dokkin (østre) DN. IV 525, 1400 (paat.
nm Dokkinæ). Dokene 1520. Dockynd NRJ. I 19. Dockenn St. 96 b.
1593.7a,7i,7i. Dochen 1666.
Dqkkin, sms. med vin. Naar man sammenholder dette Navn med det
følgende, Doknes, bliver der ingen Tvivl om, at lste Led er Elvenavnet
D okka. Begge Gaarde ligge ved samme lille Elv, Doknes ved dens Udløb i
Vormen, Dokken lidt længere oppe. Elvenavnet synes rimeligst at forklares
af dqkk f., Fordybning (jfr. Indl. S. 48); det bruges endnu paa fl. St. (Nordre
Land, Nes i Hall., Eikisdalen) og kan eftervises gjennem deraf dannede
Gaardnavne paa endnu flere (se f. Ex. Bd. I S. 56).
49. 14. Braaten. Udt. bratån.
52. 53. Doknes nordre og sondre. Udt. däkJcnes. —
Dokkanes RB. 220. Dockenes NRJ. I 19. Dockennes St. 96 b. Dockneß,
Dockennes 1578. Dockenes 1593.7a,7a. 1666. Dochnes 1723.
* Dokknnes, se GN. 49.
54. 55. Smedstad vestre og østre. Udt. smé’ssta. — i
Smiz-stadhom RB. 430. Smedestad NRJ. I 19. Smidstadt 1578.
Smed-stadt 1593.Vi,Vi* Smedstad 1666.
Smiðsstaðir, af Mandsnavnet Smed (Smiðr), se Vestby GN. 45.
56. Kommesrud. Udt. Jcå’mmårsii. — Kaupmanzrudh RB.
430. Kommesrud 1520. Kommetzrud NRJ. I 19. Kopmandsrud
1557. Kopmandtzrudt 1578. Kommunsrudt 1593.Vi- Kamensrud
1617. Kommisrud 1666. 1723.
Kaupmannsruð, af Mandsnavnet KaupmaSr, der findes brugt
enkelte Gange paa Østlandet i 14de—16de Aarh. (DN. I 339. II 416. VIII 639.
XI 787). Ogsaa i Sverige (Lundgren S. 163). Kan med Sikkerhed paavises
ialfald i et Gaardnavn til, Komnes (Kirkested) i Sandsvær.
57. Botshaug. Udt. bassü. — Bossogh NRJ. I 19. Bosegh
1578. Bodtzhoff 1593.Vi- Baadtzow JN. 324. Baadshough 1666.
* Botnshaugr, af botn m., Bund (Indl. S. 46). Der er ingen Tvivl
om, at dette er den gamle Form, og at Gaarden altsaa har sit Navn af, at
den ligger lige i Nærheden af det Sted, hvor Vandveien over Mjøsen ender (jfr.
S. 370 Note 1), oppe i Høiden strax nordenfor Eidsvold Jernbanestation. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
