Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’376
AKERSHUS
liidt DN. IX 803, 1554. Borgeliid 1557. Borgelij 1593.Vs. Boreli
1666. Baarli 1723.
Borgarlíð, hvori Iste Led er Gen. af borg f. (Indl. S. 44, jfr. Skedsmo
GN. 81). Da desuden Nabogaarden heder Aalborg, bliver der stærk
Formodning om, at her har været en gamme] «Bygdeborg»; af denne har dog,
saavidt vides, ingen Levninger holdt sig til senere Tid.
70. Aalborg. Udt. albtér. — Alaborgh DN. VI 110, e. 1320.
RB. 219. Alebergh NRJ. I 18. Olberre 1578. Olborig
1593,Vi-Aalborrig 1617. Aalborig 1666. Aalborg 1723.
Alaborg. Samme Gaardnavn i Sem (i Alæborgenne RB. 205). Efter
hvad der er forklaret ved foregaaende No., maa en i Nærheden værende
«Borg» antages at ligge til Grund for Navnet, hvilket formodentlig ogsaa er
Tilfældet paa det andet Sted. Nogen rimelig Forklaring af Iste Led har jeg
ikke at foreslaa; det synes muligt, at «Borgen» paa begge Steder kund♂ være
kaldet efter et bekjendt Sted af samme Navn i Danmark, Byen Aalborg ved
Limfjorden, der maa være meget gammel (nævnes som bestaaende allerede i
lite Aarh., af Adam af Bremen IV 1) og allerede tidlig havde megen
Forbindelse med Norge. — Formen -bær med kort Vokal istedetfor -borg findes
oftere (f. Ex. Bd. I S. 4).
71. Sneisrud. Udt. snei’srú. — Smedzrud (!) NRJ. I 18.
Sneyssrudt 1520. Snedtzrudt St. 96 b. Smedtzrudt 1593.Vi-
Snidtz-rudt 1617. Snedtzrud 1666. Snedsrud 1723.
* Snerisruð eller Snærisruð, af Mandsnavnet Snerir eller Snærir.
Det forekommer oftere i den senere MA. i Telemarken og Sætersdalen (DN. I
724. IX 377. X 254. XI 193. XII 170. XIII 96. 101); brugtes ogsaa, endnu
tidligere, paa Island (Sturlungasaga Vigf. I 5. II 306). Bruges endnu i
Sætersdalen i Formen Snære (Aasens Navnebog S. 35). — Snerisruð findes oftere,
se ovfr. S. 243, samt Snesrud i Aremark og Snærsrud i Sigdal; af det samme
Mandsnavn komme desuden Snesbøl paa Eidskogen og Snørsvall i Brunlanes.
72. Graven. Udt. grå’va. — Graffwenn St. 96 b. Grauenn
1578. Graffuenn 1593.Vi. Grafuen 1666. Graven 1723.
* G r q f f., se Indl. S. 52.
73. Finstad lille og store. Udt. fi’nnsta. — a Finnastadum
DN. V 93, 1335. Finnestadæ DN. II 625, 1460. Fynnestad NRJ.
I 18. Findestadt 1578. Findstadt, Finestadt 1593.V2,Vi- Finstad
1666.
Finnastaðir, af Mandsnavnet Finni, Sideform af Finnr.
75. Løken. Udt. løi’kß. — Løckene NRJ. I 18. Løgenn 1578.
Løcken 1593.Vi. Løchen 1666.
* Løykin, sms. af leikr m. og vin, se Indl. S. 64 f.
75. 18. Snatet. Udt. sna’te.
Af det ved Urskog GN. 21, 13 omtalte Snat n.
76. Haga. Udt. haga. — i Haga RB. 476. Haeghe 1520.
Haage 1578. Hagge 1593.Vi- Hauge 1666. 1723.
Hagi m.; om den nuv. Form se Kraakstad GN. 61.
76,3. Krokliagen. Udt. kr<Tkhägan.
Iste Led krökr m., se Indl. S. 62.
77. Kinn. Udt. linn. — Kind 1666. 1723.
* Kinn f., se Aas GN. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
