Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. EIDSVOLD
.379
Kirker i Nabobygden Nannestad. De samstemme ikke indbyrdes og ere
vanskelige at forklare. Mulig er 1ste Led et Elvenavn; her gaar en Bæk til
Andelven, Hurdalssjøens Afløb. Gaarde af Navnet Tærud, uvist om af samme
Oprindelse, findes i Skedsmo, se GN. 51 der.
97. Eidsvold Yærk. Kaldes værke.
Har sit Navn efter det her fra 17de til ind i 19de Aarh. drevne
Jernværk. Jordveien bestaar, ialfald for den største Del, af de gamle Gaarde
Stavi og Fossum, hvoraf mindre Parter endnu staa igjen særskilt i Matrikelen
under GN. 99 og 122. Parter af disse Gaarde ere ogsaa GN. 98. 100—121 og
123—136, der allerede ved sine Navne røbe sig som sent opstaaede Gaarde.
De skrive sig som saadanne fra en Bestemmelse i Jernværkseier Theodor
Georg Schlanbuschs Testamente af Ilte Jan. 1746, hvorefter ikke blot de af
Værkets Arbeidere beboede Pladse, men ogsaa Gaardene selv skulde blive
Arbeidernes Eiendom, naar Værket gik ud af hans Brodersøns og Arvings
Besiddelse, hvilket skede i 1781. Senere er dog nok en stor Del af den
saaledes fraskilte Eiendom tilbagekjøbt (se Topogr. Journal I 72 ff. og Krafts
Beskr. I 1 425 f.).
Det herunder anførte Svensplads kaldes svæ’nnses, ligesom idethele
adskillige af de med Personnavne sms. Navne paa disse nye Eiendomme i
daglig Tale bortkaste sidste Led, saa at Stedet benævnes med et Personnavn i
Genitivform.
98. Rolighed. Udt. rdWiét.
99. Stavi. Udt. stavi. — Stadfeid Reg. 121, 1352—53. Staffuett
1520. Stauitt 1557. Staffwidt St. 96. Stauett 1578. Staffuedt 1593.
Vi. Staffui 1666. Stavi 1723.
* Stafeið, sms. af stafr m., hvis Betydning her, som ofte, ikke kan
bestemmes i dets Brug i Stedsnavne (jfr. Indl. S. 78), og eið. Det sidste
Ord maa her være begrundet ved den Fos i Andelveu, som findes ved Værket.
100. Møllerud. Kaldes møllers.
Maa efter Daglignavnet have faaet sit Navn som Bolig for en Mølle
mester.
101. Baserud. Udt. baserü.
Maaske af Bas i Betydning af Arbeidsformand.
102. Sundet. Udt. sunna.
Udtaleformen er maaske en ældre Dativform.
10.3—107. liraaten vestre, søndre, østre, nordre og mellem.
Udt. bratån.
108. Sandberg. Udt. sanribfår.
109. Hohn. Udt. hølm.
110. Klaseiet. Udt. klasseia.
Vel af det Eiga f. eller Eige n., der bruges paa Østlandet om Pladser,
oftest med den Gaards Navn, hvorunder de høre, som 1ste Led, se Aasen
under disse Ord. — Klas- vistnok af Mandsnavnet Klaus.
111. Korneliusplads. Kaldes kdnélís.
112. Myren. Udt. mý’ra.
113. Bokkens. Udt. bö’kkens.
Maaske af et Familienavn Buch.
114. Haakensplads. Kaldes hakens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
