Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’388
AKERSHUS
210. Tansum. Udt. tannsömm. — Thonnsemb 1617. Tandsen
1666. Tansem 1723.
* I’ornseimr; 1ste Led Gen. af Jorn m, Tjørn, Tornebusk, og 2det
Led heimr. Forklaringen styrkes derved, at den ældste bevarede Skriftform
liar o i lsle Stavelse. Jfr. Aker GN. 85.
211. Sanderud. Udt. sánnerú. — Sanderad 1666. 1723.
* Sandaruð, Sandrydningen.
212. Minne. Udt. mi"nne. — Mynni Haraldssønnernes Saga
Kap. 2 (Fornm. s. VII 208). Haakon Haakonsens Saga Kap. 147
(Fornm. s. IX 394). Fagrskinna S. 169. Minnde 1617. Minde (2
Gaarde) 1666. 1723.
Minni (Mynni) n., Muudingen, efter Gaardens Beliggenhed ved Vormens
Udløb af Mjøsen. Jfr. GN. 183.
213. Bjørknes. Udt. bjørknés. — ßiertnes 1666. 1723.
* Bj arkarnes, hvori 1ste Led er Gen. af Trænavnet bj q r k. Maa være
kaldet efter en enkeltstaaende Birk; ligger paa et Nes i Vormen. De ældre
Skriftformer grunde sig paa en Forvexling med det vanlige Bjarknes, som
regelmæssig i disse Egne bliver til Bjertnes i Nutidsform.
214. Kraakvaal. Udt. kra kvål. — i Krakohole, i Krakole
RB. 431. i Krakolum (østre) RB. 433. Krageuoldt 1617. Kroguold
1666. Krogvold 1723.
* Krákuváll, livori 1ste Led vel er Fuglenavnet kråka, Kraake.
Samme Navn i Gjerdrum GN. 44; heller ikke her i Eidsvold kan Kråka
være Elvenavn. Efter Formerne i RB. skulde sidste Led være ho 11, men en
Ombytning af dette Led med váll er lidet sandsynlig, og disse Former maa
vistnok bero paa en Forvexling.
215. Dytterud. Udt. dytterü. — Dytterud 1666. 1723.
Det eneste Ord, man synes at kunne tænke paa til Forklaring, er Verbet
dytta, dytte, tilstoppe, hvoraf mulig Dyttesund mellem Justøen og Fastlandet
i Vestre Moland kan forklares. Her synes dog ikke i Stedforholdene at findes
nogen Grund for et saadant Navn. Mulig er 1ste Led et Kvindetilnavn.
216. Bunes. Udt. bu nes. — Buenis 1617. Buneß 1666.
Buenæs 1723.
* Büöarnes eller Búðanes?, af búð f., Bod.
217. Sæterdal. Kaldes sætre, ligesom følgende No.
—Setterdall 1617 (anføres der som nylig ryddet Plads. 1666). Sætterdal 1723.
Vistnok opr. Part af den følgende Gaard.
218. Sætre. Udt. sætre. — af Sætrom RB. 480. Setter 1666.
1723.
* Setrar f., Flt. af setr n. (Indl. S. 74). Endelsen er her ikke, som
vanligt paa Romerike ved Navne i ubestemt Flertalsform, -er, men -e; det
sidste r er bortfaldet ved Dissimilatiou.
219. Berger. Udt. bærjer. — Berger 1593.7i. 1666.
* Bergar f., Flt. af berg n. Mulig vedkomme enkelte ved GN. 9&
anførte Steder denne Gaard.
220. Stensby. Udt. stænnsby. — Stensby NRJ. I 19.
Steens-bye 1578. Stienßbye 1593.Vi- Steensby 1666."
* Steinsbýr, jfr. GN. 209.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
