Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. EIDSVOLD
.387
Her var i sin Tid en Grube under det af Bernt Anker omkring 1800
drevne Lysjø Kobberværk. Kaldet efter GN. 178. 179.
201. Bjørn holtet. Udt. bjønnhølte.
202. Byrud. Udt. bf rú. — Bøyerud 1666. Boyerud 1723.
Gaarden ligger ved en liden Elvs Udløb i Mjøsen, som kommer fra
Seerne Store og Lille Byuen (saaledes paa Kartet). Det er da sikkert, at 1ste
Led i Gaardnavnet er Elvens Navn. Hvis Sønavnet er rigtigt skrevet, ser det
nærmest ud som en nyere Dannelse efter et Elvenavn af svagt bøiet
Hun-kj øn s fonn, Byua. Det ligger temmelig nær at gjette paa, at denne Gaard
kunde være det nedenfor under «Forsvundne Navne» omtalte Bædhorudh;
Lydovergangen synes dog vanskelig at forklare.
203. 204. Myrer nordre og sondre. Udt. mýWer. — i Myrum
(øvre) RB. 431. (søndre) RB. 433. Myrrer St. 96. Myrer 1578.
Myre (2 Gaarde) 1666. Myrer 1723.
Mýrar, Flt. af m yr r f., Myr. Jfr. GN. 61.
205. Rynes. Udt. ry nes. — Ryllunes DN. V 93, 1335.
Rui-nis 1617. Ryenes 1666. Rynes 1723.
Ryllunes, paafaldende stærkt afslidt i den nuv. Udtale. 1ste Led
udentvivl et Elvenavn Rylla; Gaarden ligger ved en liden Sø, der har Afløb
til den ved Byrud ovfr. omtalte Elv. Skulde delte Elvenavn have
Sammenhæng med oldn. r ol lr (hr ol lr) m, Skjæl ven, Gysen? Som mulig beslægtet
Navn kan jeg blot anføre Rylledalen, der 1614 nævnes som Ødegaard i Odda
Sogn i Hardanger; jfr. dog ogsaa Ullensaker GN. 199,3.
206. Trandum. Udt. trannöm. — Throndhæim DN. IV 94,
1312 (lat.). Trandum 1578. Thronnem 1593.Vi. Thrandem 1617.
Trandum 1666. 1723.
Þróndeimr. Forekommer oftere som Gaardnavn i forskjellige Dele
af Landet, saaledes i Trøgstad, i Skiptvet, paa Eidskogen, i Gol og i
Skaane-vik; det kan forøvrigt i flere Tilfælde vanskelig skilles fra det eller de ganske
forskjellige Navne, som man i MA. finder skr. Trandeimr og Tranneimr,
livorom se Ullensaker GN. 190. Udtalen har nemlig nu ogsaa i det her
omhandlede Navn overalt (undtagen i Skaanevik) a i 1ste Stavelse. Den
naturligste Forklaring er det at tænke sig Gaardene opkaldte efter
Landskabs-navnet J> r ond eim r (Trøndelagen); dette Navn udtales jo ogsaa nu tildels
med a i 1ste Stavelse, se Aasen og Ross.
207. Eidshaug. Udt. fshau. — Etzhoug 1666. Edshoug 1723.
* Eiöshaugr. Gaarden ligger omtrent ligeoverfor GN. 187, vestenfor
Mjøsens Udløb, og der bliver deifor Spørgsmaal, om ikke Brugen af eiö her
liar samme Grund, som forudsat ved dette No.
208. Smedstad lille. Udt. smessta. — Smidtzstadt St. 96.
Smedstad 1666. Smestad 1723.
Smiðsstaöir, af Mandsnavnet Smed (Smiðr), jfr. GN. 54.
209. Stenshol vestre. Udt. stæ’nnshöl. — Steenshoell 1617.
Stenshoel 1666. Steenshoel 1723.
* Stein sh óll, sms. af hóll m. (Indl. S. 56) og enten Mandsnavnet
Stein (Steinn) eller Fællesordet steinn, om hvis Betydninger i Gaardnavne
se Indl. S. 79. Har formodentlig i ethvert Tilfælde fælles Oprindelse med
det nærliggende Stensby, GN. 220. — Tillægget «Vestre» er ganske umotiveret;
<let er vel her, som i flere Tilfælde, ved Uagtsomhed blevet staaende i
Matri-kelen efter en tidligere Deling, uagtet det efter Maaden, hvorpaa Gaarden nu
opføres, skulde være sløifet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
