Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’402
AKERSHUS
lagte Mandsnavn Gamal (Gamall). Deraf kan ved Udtrængning af s i
Udtalen være blevet Gam al flot, som der staar i RB. 424, og i dette er igjen
det første 1 af Hensyn til det følgende ændret til n, ved Dissimilation. Af
den saaledes fremkomne Form Gamanflot, som man har i Brevet af 1470,
er den nuv. Udtaleform opstaaet ved Afkortning og Forandring af m til ng
for at lette Udtalen.
82. Elton. Udt. cé’lton. — Ælghærtun DN. III 315, 1377. i
Ælghartunum RB. 219. Elgethun DN. II 653, 1470. Elgeton 1520.
Ellingtwn NRJ. I 18. Ellethunn 1578. Elfftum (!) 15.94.Vi. Elietho
JN. 328. Eltoen 1666. Elton 1723.
* Elgjartún, omtalt allerede ovfr. S. 71. Navnet findes ellers paa
adskillige Steder i Landet, i forskjellig Nutidsform (Elgetun, Elgeton, Eltun,
Elton): paa to Steder i Eidsberg, i Stange, i V. Toten, i Nordre Land, i Yang
V. og i Hurum; i Odalen har der ogsaa været en Gaard af samme Navn (RB.
470), og vi have det desuden sandsynlig i det nuv. Helgetun i Rindalen. Om
tún se Indl. S. 82; Iste Led, Elgjar-, haves ogsaa i Sammensætning med
nes, Elgjarnes, og i det nordenfjelds oftere forekommende Elgisetr, jfr.
Asker GN. 67. Dets Betydning er usikker; det synes paa Grund af de
Forbindelser, hvori det forekommer, ikke at kunne være Dyrenavnet elg r, selv
om dette kunde have havt Genitivformen elgjar, der ikke ellers er paavist.
83. 84. Harstad søndre og nordre. Udt. lialsta. — i
Hardæ-staf (nordre) RB. 304. i Hardastaf RB. 427. af Hardastadh RB. 425.
Hardestad NRJ. I 18. Hardesstadh, Hardestadh DN. V 800, 1534.
Halestat DN. V 799, 1534. Hardestadt St. 95 b. Harrestadt 1578.
Hardestadt 1694.Vi,Va- Haarstad 1617. Harstad 1636. 1666. (2
Gaarde) 1723.
Formodentlig Harðarstaðir, af Mandsnavnet Horðr, jfr. Kraakstad
GN. 138. Det synes mig nemlig rimeligst, at Formen med -stafr, der findes
to Gange i RB., er feilagtig; den kunde let fremkaldes ved Tanken paa
Kirkestedet Harun dar stafr i Bohuslen (RB. 334, nu Harestad), der paa den Tid,
da Bogen blev skreven, maa have været vel bekjendt blandt den osloske
Geistlighed, til hvilken Skriveren maa have hørt. Hvis -stafr her skulde
være rigtigt, maa det vel forstaaes som Fjeldnavn og sigte til den ret
betydelige Høide, paa Kartet kaldet Rongfjeldet, ved hvis Fod Gaarden ligger.
Iste Led maatte da formodes at være Adj. harðr, haard, stafr er forøvrigt
sjeldent som sidste Led i norske Gaardnavne (kan neppe ellers paavises uden
i det nuv. Skogstad i Norderhov, skr. Skostafr i DN. III 172).
85. Rovol. Udt. ró’vol — a Røfolum DN. IV 361, 1368. i
Ræfuolom DN. II 340, 1375. Røfolar (Akk.) DN. V 212, 1376. a
Refuolom DN. II 345, 1377. a Ræfolom RB. 424. 425. a
Refs-holum DN. VII 486, 1478. Rewol 1520. Roffwelle NRJ. I 18.
Reuoll DN. V 799, 1534. Reffwol, Reffuool DN. V 800, 1534.
Røffuer (!) 1594.Vi- Reuolld OG. 22. Rewold 1617. Roevold 1666.
Raawold 1723.
Refhólar, Rævehaugene; samme Betydning som i det ved "Vestby GN.
5 omtalte Refhaugar. Vokalen i Iste Stavelse forandret ved Assimilation
(Indl. S. 22).
86. 87. Trugstad vestre og østre. Udt. trukksta. — a
Striukstadum (nedre) DN. V 212, 1376. Striuxstadh (Akk.) RB. 255.
af Strygsstadh RB. 424. af Strygstadhum RB. 425. Trygstadh NRJ.
I 18. Tryxstat 1520. Trygstadt St. 94 b. Trogstadt 1578.
Trøg-stadt 1594.Vi,Vi- Throgstad, Trøgstad 1666. Trøgstad (2 Gaarde)
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
