Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. NANNESTAD
403
* Strjúgsstaðir; det første s er kommet bort ved Dissimilation, fordi
2den Stavelse begyndte med samme Lyd. Iste Led synes ogsaa at findes i
Strugsnes i Land, skr. Strugxnes AB. 103, og sandsynlig i Strukstad i Skei;
naar den sidste Gaard i AB. 12 skrives Strikkastadir, er dette aabenbart
feilagtigt, da Udtalen nu har lukt o i Iste Stavelse. Man kan her tænke paa
Tilnavnet strúgr eller strjúgr, som en islandsk Landnamsmand bar (Landn.
185; Navnet skrives paa begge Maader i Haandskrifterne; den efter ham
kaldte Gaard paa Island skrives nu Strjúgsstaöir, og andensteds findes her
en Gaard S trj úgsá). Tilnavnet kunde hænge sammen med det gamle
islandske Ord strjúgr, strúgr m., der synes at betyde: hovmodig Egensindighed,
og med Adj. stril, som Ross kjender fra Bergens Stift med Betydning: trodsig,
opsætsig, stridig. — Gaardnavnet her er, som man ser, ganske forskjelligt fra
det oftere forekommende Trøgstad (Ullensaker GN. 1), med hvilket det i
senere Tids Skrift er blevet forvexlet.
88. Aanum. Udt. å"nömm. — Vneim (Akk.) RB. 298. i
Vnæimi RB. 424. i Vneimi RB. 425 s. Anem NRJ. I 18. Onnum
St. 94 b. Aanenn 1578. Annem 1594.Vi- Ounem 1617. Annumb
1666. Aanom 1723.
Uneimr, sms. med heimr. Navnet findes ogsaa i Yaaler Sml. (Bd. I
S. 371) og i Brandval, paa begge disse Steder nu udt. med lukt o;~Udtalen med
å her er paafaldende, men sees brugt alierede i 16de Aarh. Iste Led kan
lænkes at staa i Forbindelse med una, trives, finde sig vel tilfreds.
89. Bjorkeik. Udt. bjø’rheih. — Bukiægh (!) DN. II 250, 1349.
Birkieng RB. 271. af Birkiægh RB. 424. 425. Birke Egh St. 95 b.
Bierckeg 1578. Biorckegh 1594. Vi. Berckegh 1617. Bierckeg 1666.
1723.
Birkiegg, med egg (Indl. S. 48) til 2det Led, maa Navnet have lydt
efter de ældre Skriftformer (-eng i RB. 271 er en i den Tid ikke sjelden Feil
for -egg). I den opr. Form er Birki- blevet til Bjørk-, som ofte paa disse
Kanter (se Kraakstad GN. 27), og -egg til -eik. Den sidste Forvexling laa
nær, da Gaarden kun ligger et kort Stykke vestenfor Gaardene Eik, No. 50—
53. At Bjorkeik ikke kan være oprindeligt, kunde nok ogsaa sluttes af, at
de to Led deri ikke passe sammen efter sin Betydning.
89. 15. Aeitlokken. Udt. veitlylçlça.
Vel af veit f. i Betydningen Grøft.
90. Knevelsrud. Udt.hnæ’velsrú. — Kneuilsrudt 1578.
Kneffuels-rud 1594. Vi. 1617. 1666. Knewelsrud 1723.
Formodentlig af et Ord knefill m., der maa have betegnet en Art af
Fjeldhøide, lremstikkende Høide (jfr. Fjeldet Hnefill paa Island, Kålund
Hist. topogr. Beskr. II 214, hvis opr. Form fremgaar af det derefter benævnte
Knefilsdalr i Landn. 212). Dette Ord selv har man sikkert i Gaardnavnet
JSTævelen i Sørfolden, og det maa være Iste Led i Nævesdal i Øiestad
(Næfis-dalr i DN. I 140) og i flere Gaardnavne i den Del af Landet. Ordet kunde
inaaske ogsaa tænkes brugt som Tilnavn.
91. Østby. Udt. ø’ssby. — Ausbyr DN. II 65, 1304. Austby
(Akk.) RB. 270. i Austby 419. 422 s. af Ausbv RB. 425. i Ausby
DN. V 611, 1462. Osby NBJ. I 18. Vsby 1557. Wßby St. 95.
Oußby 1594.Vi. Oußbye 1666. Ousbye 1723.
Austbýr, Ostgaarden, formodentlig opr. Del af den følgende Gaard.
92. Ramstad. Udt. rammsta. — Ramstad NRJ. I 5.
Ram-stadhe NBJ. I 18. Ramstadt 1578. Rambstadt 1594.Vi. Ramstad
1666. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
