Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. HURD ALEN
419
nogle Øer i den. angr er vel her at opfatte som Afledningsendelse. Navnet
forekommer ogsaa i Formen Øiungen og Øiingen.
24. Vestlien. sondre. Udt. væsslia. — Westlien 1666. Westlie
1723.
«Søndre» tilføiet i Matrikelen af Hensyn til GN. 33.
25—27. Rustaden sondre, nordre og1 lille. Udt. russta’n. —
Rudstad 1666. Ruudstad (2 Gaarde) 1723.
* Ruöstaðr, Rydningspladsen (fndl. S. 72).
26, 4. Sjulsrud. Udt. sjulsrú.
Nyere Navn, af Mandsnavnet Sjal, der svarer til det gamle Signrör.
28. Rud. Udt. ru. — Rud DN. IV 248, 1346. III 309, 1376.
Rudh DN. III 328, 1381. Rud RB. 269. Rudh RB. 433. Rudt
1593.Vi- Ruud 1666. Ruud med Lillerudstad 1723.
Ruö n., RydningeD. Maa allerede efter Navnene antages at være
adskillig ældre Gaard end GN. 25—27.
29. Sanden. Udt. sanna. — i Sande RB. 433. Sand 1578.
1666. 1723.
S an dr m., i senere Tid gaaet over til bestemt Form. Udtaleformen
maa være bestemt Dativform.
30. Fagerlien. Udt. faglia. — Fagerlie 1666. 1723.
* Fagraliö. Maaske den samme Gaard som det RB. 433 nævnte
F ag r a r u d.
30. 1. Ostbakken. Udt. ø"ssbahJcen.
31. Lundby. Udt. lunnbij. — i Lundaby RB. 433. 434. i
Lundeby RB. 438. Lundbye 1617. Lundebye 1666. Lundbye 1723.
Lundarbýr, Lundgaarden, hvori 1ste Led er Gen. af lundr m.; oftere
som Gaardnavn paa Østlandet.
32. Hurdalens Præstegaard. Opgaves endnu kjendt under
Navnet jø"ing. — i Gødhænghe RB. 431. i Gødønge (østre, vestre)
RB. 433. i Gødøngiom RB. 434. Gødinn, Giødenn St. 96. Giøding
1578. Giødingh og Lillegiødung 1593.Vi,74. Giøding med Gammerud
1723. 1666 opføres Gammerud som selvstændig Gaard.
Det er sikkert muligt her at tænke sig som opr. Form baade Gœðeng
f., med eng til sidste Led, Gœðingr m. og Gceöing f. I de to sidste
Tilfælde vilde -ingr, -ing være Afledningsendelse. 1ste Led maatte, hvorledes
man end opfatter Navnet i denne Henseende, udgaa fra Adj. g ó ð r, god.
G æ Seng kunde betyde: gjødet eller frugtbar Eng. Om Gœðingr kunde
gjettes, at det var det oprindelige Navn paa Hurdalssjøen, ved hvis nordre
Ende Gaarden ligger, og om Gæöing, at det havde været Navn paa den fra
Skrukkelien kommende Elv, som falder i Søen her. Jeg kan forresten ikke
paavise Ordene som Sø- eller Elvenavn andensteds, og andre Opfatninger vare
vel ogsaa mulige. — Gammerud er formodentlig det i RB. 273. 433 nævnte
Gamalsrud (af Mandsnavnet Gamall); det har dog isaafald undergaaet en
usædvanlig stærk Forandring, eller ogsaa er det mindre rigtigt skr. i den
Form, hvori det kjendes fra 17de og 18de Aarh. Navnet skal nu ikke bruges.
33. Vestli nordre. Kaldes jøingsætra. — Westlie nordre
1723.
Daglignavnet viser, at Gaarden engang har været Sæter under GN. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
