Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’418
AKERSHUS
Navnet har alt Udseende af at være en Sammensætning med vin,
hvorfor ogsaa de ældre Skriftformer med n i Endelsen tale. Gaarden er
utvivlsomt en af de ældste, om ikke den ældste, i Herredet. Kunde kanske til Iste
Led have kné n., Knæ (Indl. S. 61; opr. Form da Knjávin). kné kan her
sigte til en stærk Bøining af Elven i Nærheden.
18.2. Negaarden. Udt. ne’galen.
Nedregaarden.
18.3. Jensrud. Udt. jæ’nnsrú.
18,8. Morten. Udt. malten.
Et Mandsnavn, brugt som Gaardnavn, hvilket forekommer oftere ved
nyere Navne her.
18, 11. Mathiesen. Udt. mattí’sen.
18, 12. Bruenløkken. Kaldes bru en.
18,22. Mjølnerhaugen. Udt. mjø’lnerhauen.
Af Mjølnar (oldn. mjulnari), Møllemester.
18. 25. Tobias. Udt. Wbbias.
18,30. Grauter ud. Udt. graterú.
Er sandsynlig at forstaa som «nedsættende» Navn (Indl. S. 39 f.), i
Lighed med det ofte brugte Graaten (Graaden).
18,35. Hulderhaug. Udt. hulderhau.
Nyt Navn, givet af en Læge, som boede paa Stedet.
18,38. Gaarder. Udt. garder.
Nyt Navn, hvorom ogsaa den med Skriftformen stemmende Udtale
vidner.
19. Bund li. Udt. bunnlí. — Bonnelid 1578. Boenelidt 1593.
Vá. Bonneli 1617. Bundelie 1666. 1723.
Maa formodentlig have sit Navn efter Beliggenheden nær Hurdalssjøens
Bund; den opgivne Bygdeudtale kan neppe være den ægte.
19,3. Hammeren. Udt. hammaren.
19,6. Sandsbraaten. Udt. sännsbråtån.
20. Eidsæteren. Kaldes aira. see’trå, dog ogsaa ei’sætra og
brantesætra.
Maaske opr. Sæter til en gammel Gaard Eiö i Eidsvold, jfr. ovfr. S.
369 f.
21. Osterud. Udt. øssterü. — Austrudh RB. 433. Østerud
1666.
Au s tru ö, Østrydningen (ligger paa Østsiden af Hurdalssjøen).
22. Langton. Udt. langton. — Langtoen 1666. Langton
1723.
Er maaske snarere L a n g a t ó, Lang-Grønningen (Indl. S. 81), end
Langatún.
23. Oiangen. Udt. øi angen. — Øevngen 1666. Oungen 1723.
Har sit Navn efter en større Sø i Aasen V. for Hurdalssjøen, der har
faaet Navnet 0 y j a n g r, ligesom en hel Del andre norske Søer, fordi der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
