Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’424
AKERSHUS
10. Bjørnstad. Udt. bjønnsia. — i Biærnastadhom RB. 432.
Biernestad NRJ. I 19. Biørnnestadt 1578. Biørnestadt 1593.Va.
Biøningstad 1666. Biørnstad 1723.
* Bj arnarstaðir, af Mandsnavnet Björn, eller Bj arnastaSir, af
Bj arni.
10, 15. Lokken. Udt. lø’lclca.
10, 22. Holen. Udt. holen.
Se Hurdalen GN. 6,15.
10. 24. Borgen. Udt. ba r gen.
Sagdes at være nylavet Navn, hvorpaa ogsaa Udtalen tyder.
10,25. Østli. Udt. ø"ssli.
11. Bjørke. Udt. bjø"rlce. — i Birki RB. 432. 433. Birke
St. 97. Birekij 1593.Vi. Biercke 1666.
Birki n., Sted bevoxet med Birk. Jfr. med Hensyn til den nuværende
Form Kraakstad GN. 27.
12. Svenby. Udt. svænnby. — i Sweinabv RB. 432. 433.
Suenneby 1593. Vi- 1617. Suenbye 1666. Svennebye 1723.
Sveinabýr, se Sørum GN. 81.
13. Holkjenn. Udt. høtyænne. — Hoelkind 1723.
Vel Holtjarn, af hol n., Hul; betyder vel: det i en Fordybning
liggende Tjern.
14. Melby. Udt. mdé’lby. — i Mædalby RB. 432. Melbye
1593.Vi- 1666. Melbye med Steenberg 1723.
Meðalbýr, Mellemgaarden.
14,4. Aklangstykket. Udt. aklangstylcke.
Efter Søen Aklangen paa Grændsen af Hurdalen og Fering. Sønavnet
forekommer ofte paa Østlandet, dels i denne Form, dels i Formerne
Aaklan-gen og Aaklungen (paa to Steder i Nordmarken ovenfor Kristiania, Eidskogen,
Lunner Sogn paa Hadeland, Norderhov, Hurum, Eidanger). Skriftform fra
MA. er bevaret paa to af Stederne, i Oklanghabergum RB. 462 og i
Oklanghom, Okloughum RB. 47. Under den rimelige Forudsætning, at
Navnet overalt er af samme Oprindelse, og at -ang er Afledningsendelse,
hvorfor Vexlingen med -ung taler, vil man her kunne tænke paa Ordet Qkla
n., Ankel, der findes brugt som Fjeldnavn og ligger til Grund for nogle
Gaardnavne (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 218 f.). Forklaringen bliver dog meget
uvis.
15. Brosshaug. Udt. brø’ssü. — i Brozhaughe RB. 432.
Brodz-hog NRJ. I 19. Brodsog 1557. Brodtzogh 1578. Brodßue 1593.Vi.
Brotzhoug 1666. Braadshoug med Rødsie 1723. Herunder er
ind-gaaet Hestevolden, der var særskilt matrikuleret 1723.
Kan enten være Brotshaugr, af brot n., Brink (Indl. S. 45), eller
Broddshaugr, af Mandsnavnet Br odd r, der vistnok ialfald oftest ligger
til Grund for det paa fl. St. forekommende Navn Braastad. Det første tør
være sandsynligst. Brotshaug i Herlø synes at være det samme Navn.
16. Almelien. Udt. célmlia. — Almerli 1666. Almerlie 1723.
Vel Al ml i 8, af Trænavnet Alm.
16,6. Haukaasen. Udt. haukåsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
