- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
2

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

HEDEMARKEN

Navn kjendes, og intet kan oplyses om Navnets Betydning. Bygdens Kirke
og dens Sogn kaldtes i MA. efter Kirkestedet, Gaarden Fylkishaugr, det
nuv. Flesaker GN. 11, se der.

Gaarderies Navne: 1. Granerud. Udt. granrú. — Granerud
1669. 1723.72.

Antagelig G r an ar u ð eller Granarruð, af Trænavnet gren f., Gran.
Paa Mandsnavnet Grani er der vel mindre Grund til at tænke, da dette
alene kjendes fra Island.

1,2. Tajet.

Er ikke sjeldent Pladsnavn paa Østlandet, sjeldnere i Formen Taajet.
Forklares af Aasen af Taag n., Kvægfold, omgjerdet Teig i en Eng (jfr. Ross
under Taag), og sættes i Forbindelse med det gamle ta f., Vei, aaben Plads.

2. Aaiinerud nedre. Udt. cinnrú (lydende mod auvßyrü). —
Andernd 1616. Aanderud 1669. 1723.72.

* Arnaruö, af Mandsnavnet Arni (eller kanske Arnarruð, af Qrn).
«Nedre» er tillagt i Matrikelen til Adskillelse fra GN. 47.

3. 4. Jemteland ostre og vestre. Udt. jæmtlann. —
Jempte-land 1616. Jemteland 1669. 1723.72,72.

Navnet findes ret ofte, stadigt brugt om Pladse og Gaarde, der maa
formodes at være af forholdsvis sen Oprindelse. Det forklares nok alm.
«jevnt Land», men er vel snarere Opkaldelse efter Jemtland i Sverige, tildels
foranlediget ved, at eu Mand, som var indvandret fra dette Landskab, der
politisk i sin Tid hørte til Norge, har boet paa Stedet. Hvis Adj. jafn
(jevn) havde været første Led, vilde det sikkert liave lydt Jafnaland og
nu Jemland.

5. Pellerviken. Udt. pellervilca. — Pelleruigh 1616.
Pillervigen 1669. 1723.72.

Formodentlig af Pilar, Pillar m., der efter Aasen er Navn paa en liden
Fiskeart. Navnet findes ogsaa i Vaage, og i Brøttum S. her i Ringsaker
eider efter Kartet et Tjern af Navn Pillerviktjern.

6. Kokkinne. Udt. MlcMrwe. — Kokkinne DN. XV 88, 1480.
Kochkønne 1616. Kochhønne 1669. Kochhøne 1723.

Om dette paafaldende Navn kan jeg kun sige, at jeg holder det for
sikkert, at dets sidste Led er liyrna f., Hjørne (eller hyrni n., se Indl. S.
57 under liorn); dette passer til Gaardens Beliggenhed paa den fremskydende
Spids af en Aas. Om 1ste Led vover jeg ingen Formodning; der kan ikke
være noget Slægtskab med Kokkin, GN. 48 i Aasnes:

7. Dæli. Udt. clæli. — Dæline DN. XV 88, 1480. Dellinn
1593. Dellin 1604.72. Delli 1669. Dæli 1723.

* Dolin, Dalgaarden, sms. af dalr og vin. Meget udbredt
Gaard-navn paa Østlandet, sjelduere andensteds. Lyder i Nutidens Udtale meget
forskjellig (Dælin, Dæli, Dæle, Deli, Dele, Døli, Døle, Dilin, Dolve, Dolvi,
Dolva, Dalva).

8. 9. Asla vestre og ostre. Udt. assla. — Aslag 1520.
Aaßlaag 1578. Aßlagh 1593. Asslach 1604.72,7i. Aßlaff 1616..
Asla 1669. Asla vestre og østre 1723.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free