Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINGS AKER
II
Efter de ældste Skriftformer skulde andet Led antages at være lag nv
der i Stedsnavne ikke kan have anden Betydning end: Fiskested eller: Havn
(Indl S. 63). Ingen af disse Betydninger passer til Gaardens Beliggenhed,
og Formerne ere for unge til at have synderlig Beviskraft. Sidste Led er vel
derfor snarest det i Indl. S. 63 omtalte lå, der er vanskeligt at forklare i
dets ret hyppige Forekomst som 2det Led i sms. Stedsnavne. Skulde dets
Betydning i disse kunne være: Kildevæld? I ethvert Fald maa det vel
antages at sigte til Vandsamling eller Vandløb. — Iste Led kan være afkortet
Form af áss, Aas, da Gaarden ligger paa Skraaningen af en saadan.
10. Yinju. Udt. vinnju. — Venno St. 120 b. Wennie, Wennio
1578. Wennio 1593. Wenniou 1604.Vi. Wennio 1616. Wingiu
1669. 1723 (med Flisli Engeslet).
Navnet forekommer i denne Form en Gang til her i Ringsaker (GN.
244), men ikke ellers. Det maa være Dat. Ent. af vin f., hvorom se Indl.
S. 85. Den i senere Tid brugte Skriftform Vindju beror paa en urigtig
Forklaring.
11. Flesaker. Udt. fWsaker. — a Fylkishaugi DN. V 133,
1344. III 217, 1348. Veldre Kirke og dens Sogn kaldtes i MA. efter
denne Gaard, hvor Kirken stod og fremdeles staar: Fylkisaugs s. DN.
XIII 49, 1407. Fylkessaug s. DN. IX 339, 1475. Fylkæsaukx,
Fylkiasaubx, Fylkæsaugs s. DN. III 575. 576, 1448. — Fylskesog,
Fylkesager 1520. Filkisaager St. 122 b. Filékisagger 1578. 1593.
Filckisager JN. 13. Følckisagger 1604.i/1. Flißager 1669. Fliisager
med Flislie Engeslet 1723.
Fylkishaugr; har i Tidens Løb skiftet 2det Led (haugr ombyttet
med akr). I Iste Led har, som det vil sees, en Omsætning af Lydene fundet
Sted, idet 1 er flyttet foran Vokalen i Isle Stavelse. Samme Forandring findes
i de fleste af de andre Tilfælde, hvori man sikkeit eller sandsynlig har det
samme Forled: Flikkeshaug i V. Toten (skr. Fylkishaugr DN. I 290.
452), Fleksliaug i Haug Sogn, Norderhov (først nævnt i 17de Aarh.), Flesaker
paa Eker (skr. Fyckesock, Følkesogen i 16de Aarh., altsaa maaske ogsaa
opr. lydende -ha ug r), Fylkesnes i Finnaas, Fylkisberg i Bohuslen (RB.
537 og JN. 495, nu skr. Folkesberg, i Svarteborg S.). Fy Iki s- forudsætter
et Intetkjønsord fylki eller et Hankjønsord fylkir. Begge findes i det
gamle Sprog, det sidste i Betydning af Konge, Fj^rste (kun i det poetiske
Sprog), det første som bekjendt Betegnelse for de Landskaber, hvori Norge
var delt i AJA. Ingen af Betydningerne synes ret at passe til de anførte
Stedsnavne, hvis Forklaring derfor bliver uvis. Skulde Fy Iki s- i disse Navne
være ligebetydende meel det ligeledes uforklarede Folkins- i Folkinsborg,
nu Folkenborg, der forekommer to Gange i Smaalenene (Bd. I 139. 172)?
12. By. Udt. bý. — a Bæ DN. III 217, 1348. a By DN. III
575, 1448. By DN. II 743, 1500. By 1520. HG. (Part Gauthegiordet).
St. 123 b. Bye 1578. 1604.7i. 1669. 1723.
Býr m., Gaarden.
13. Koss. Udt. Jcåss. — Kos DN. I 13, 1234. Koss DN. V
137, 1344. Kuß 1520. Kos HG. Kooß St. 121. Kaaß 1578. Koeß
1593. 1604.7i. Kaaß 1669. Kaas 1723.
Er vel intet andet end det i Indl. S. 63 omtalte kos f., Dynge, især
Dynge af fældede Træer og Krat, som sammenlægges for at brændes og give
Gjødning til den ryddede Jord. Efter Ross udtales Ordet ogsaa som
Fælles-ord paa sine Steder paa samme Maade som her. I denne Form vides det
ikke at forekomme som Navn andensteds; i bestemt Form (Kasa, Kaasa,
Kaasene) er det derimod meget udbredt i Navne af nyere Oprindelse. Gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
