Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
HEDEMARKEN
pigst (ogsaa i Onsø, i V. Toten, i Gran, i Birkenes, i Selje og i Breim);
desuden findes Moldatún i Herø Sdm. og i Agdenes.
70, 2. Engen. Udt. cénga.
70,4. Falkenliaug. Kaldes bM’bdírhauen.
Skriftformen et i nyere Tid opfundet Navn, der, som man vil se, ikke
er trængt igjennem, et Forhold, som vi ville møde ret ofte ved yngre Navne
her paa Hedemarken og særlig i Ringsaker. Jfr. GN. 87, 3 og 518. Den fra
Tydsk laante Endelse -en i Iste Led vilde alene være bevisende for sen
Oprindelse.
70. 5. Holmen. Udt. hå’lmen.
Se Indl. S. 56.
71. Trætsveen. Udt. trce"ttsvéa. — Tretsuen 1669.
De med Træt-, Trætte- (i gammel Form Þrætn-) sms., ældre og nyere
Navne skrive sig fra, at der engang har været Tvist om Eiendomsretten til
Stedet.
71.2. Fløita. Udt. fløi’ta.
Fløit f. bruges efter Ross paa Oplandene ’) om et i eller ved et Vandløb
liggende fladt og sidt Stykke Land, der jevnlig staar under Yand. 2) om et
bredt og stille, idethele meget grundt, Parti af en Bæk, hvor Bredderne ere
vexlende og ubestemmelige. Efter Karter synes Ordet meget ofte i disse
Egne brugt om Elveudvidelser, Smaasøer dannede af Elve. — Stedet er en
Sæter, liggende ved Elven Brumunda ovenfor Bygden.
72. Haugli. Udt. hauli. — Houglj 1669. Houglie 1723.74.
72.3. Elvengen. Udt. célvænga.
73. 74. Torsæteren lille og store. Udt. to’tsætra. —
Thordt-setter 1593. Tordßetter og Lille T. 1669. Tordsætter og Lille T.
1723. »/i,74.
Sandsynligvis Þórðarsetr eller Þórðarsætr, af Mandsnavnet Tord
(Þórðr), ji’r. Indl. S. 74 under setr.
76. Dalseng. Udt. dalsæng. — Dallßenngh 1604.74.
Dals-enng 1616. Dalßeng 1669. Dals Eng 1723.
* D a 1 s e n g, efter Navnet formodentlig opr. et ubebygget Engstykke.
Navnet findes brugt om en betydeligere Gaard i Vang (GN. 34).
76,2. Brubakken. Kaldes baJcJcómm.
Det sidste Navn er Dat. Flt., jfr. Indl. S. 15.
76.4. Mariendal. Kaldes sagstugua.
78. Mæluin. Udt. mcélömm. — Mellom 1604.74. Mellum
1669. Mælum 1723.
* Meðaleimr, sms. med hei mr, Mellemgaarden.
80. Torudstad. Udt. tørrussta’n. — Tørudstad 1669 (laa da
som Engeslet under forskjellige Gaarde). Tourudstad (før liggende
under Stordal) 1723.
Sidste Led ruðstaðr, Kydningspladsen (Indl. S. 72). 1ste Led
usikkert; kunde nok være Kvindenavnet I>uríðr (jfr. G u ð ru n a-Ru d s ta dr i
DN. IX 261, nu Gurustad i Faaberg, og Tørud, GN. 235 i Furnes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
